1. december 2020

8 skarpe til Isabell Friis Madsen

I ByensNyts føljeton 8 skarpe stiller vi løbende lokale profiler fra 8370 de samme 8 spørgsmål. Denne gang har vi stillet spørgsmålene til byrådsmedlem Isabell Friis Madsen fra Socialdemokratiet.

Hvor længe har du boet i 8370?

Siden 2005

Hvad er du mest glad for ved at bo i 8370?

Nærheden, kendskabet til mennesker omkring mig, det aktive foreningsliv og naturen omkring os

Benytter du dig af de lokale kulturtilbud i 8370?

Ja da! Særligt biografen og de kulturelle begivenheder i Sløjfen

Dyrker du sport/motion i 8370?

I allerhøjeste grad. Jeg er flittigt medlem i Hadsten Motionsforening, hvor jeg kommer 3- 4 gange om ugen. Jeg styrketræner for mig selv, går til spinning og er også rigtig glad for de udendørs hold, som jeg i høj grad har benyttet mig af igennem coronatiden. Byens nye MTB spor har jeg også prøvet et par gange. Det er et fantastisk eksempel på, hvor stort et aktiv frivillige kræfter er i et lokalområde. Derudover løber jeg gerne, og har som mange andre utallige ture ”rundt om Galten” bag mig.

Er du medlem af en forening i 8370?

Motionsforeningen selvfølgelig – og derudover har vi som stor børnefamilie selvfølgelig også haft stor fornøjelse af både HSK, Hadsten Idrætskreds og Hadsten Håndbold

Har du et sted i 8370, som betyder noget særligt for dig?

Jeg er meget glad for vores byskov, som er en skøn oase i Hadsten by.

Har du et godt tip til folk der lige er flyttet til byen eller måske et tip, som alle bare burde kende til?

Til nytilflyttere: Brug byen og støt vores lokale handlende. De er med til at gøre byen levende, og leverer en fantastisk service.

8370 har jo det meste, men er der noget som du savner?

Som mange andre synes jeg, at Hadsten mangler en svømmehal. Det er dog ikke noget, jeg har haft held til at få mine byrådskollegaer overtalt til at prioritere.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
mist
3.4 ° C
4 °
2.8 °
100 %
0.5kmh
100 %
tirs
5 °
ons
5 °
tors
4 °
fre
4 °
lør
5 °