1. december 2020

8 skarpe til Jeppe Holm

I ByensNyts føljeton om lokale profiler er turen nu kommende til ejendomsudvikler Jeppe Holm, der også er en af bagmændene bag udviklingen af det nye mountainbikespor ved Baunehøj.

Navn:  Jeppe Holm

Stilling: Elinstallatør, ejendomsudvikler og udlejer og så sidder jeg i huslejenævnet i Favrskov som udlejerrepræsentant.

Hvor længe har du boet i 8370?

Jeg flyttede til byen i 1996, så det bliver 24 år

Hvad er du mest glad for ved at bo i 8370?

Byen har et godt sammenhold og tilbyder meget af det man skal bruge. Både handelsmæssigt, kulturelt og byen er børnevenlig.

Benytter du dig af de lokale kulturtilbud i 8370?

Min virksomhed er kultursupporter i Sløjfen og vi benytter os ofte af arrangementer. Både for voksne og børn. Og så nyder vi at komme i Hadsten Bio. Dejligt med en god lokal biograf. Mine børn har også set modeljernbanen. Jeg er ambassadør for den lokale bierfest og deltager også gerne i Lilleåmarked.

Dyrker du sport/motion i 8370?

Jeg cykler både racer og MTB. Vi har et dejligt kuperet område her omkring.

Er du medlem af en forening i 8370?

Jeg er aktiv i Hadsten Rotary klub og en del af styregruppen bag vores MTB spor

Har du et sted i 8370, som betyder noget særligt for dig

I forbindelse med etableringen af MTB sporet har jeg tilbragt en del tid deroppe. Skovene omkring Hadsten er ofte besøgt. Enten på MTB eller på jagt. Og så har jeg nogle ejendomme rundt omkring i byen der løbende bliver vedligeholdt. Vi har en fantastisk park langs Lilleåen i midtbyen.

Har du et godt tip til folk der lige er flyttet til byen eller måske et tip, som alle bare burde kende til?

Der er grupper på sociale medier der reklamerer for arrangementer i byen. Der er mange gode arrangementer i Sløjfen, biografen og i handelslivet med bl.a. åbent by night, juletræstænding, markeder osv. Og vi har mange gode tilbud til motion og sport. Både for voksne og børn.

8370 har jo det meste, men er der noget som du savner?

Det ville være skønt med en herretøjsbutik og ikke mindst en svømmehal. Det er jo en by i udvikling så mon ikke den kommer før letbanen.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
overcast clouds
4.6 ° C
5 °
3.9 °
100 %
1kmh
99 %
tirs
5 °
ons
5 °
tors
4 °
fre
5 °
lør
6 °