15. juni 2021

Borgmesteren gav en sang da det grønne flag strøg til tops

Skovgruppen i Børnehuset Vesterskovvej  i Hadsten kunne i dag hejse det grønne flag sammen med borgmester, Nils Borring. 

På grund af corona er det længe siden, at der er blevet inviteret til så meget, så der var både glade børn og en glad gæst – borgmester Nils Borring – til dagens flaghejsning, skriver Favrskov Kommune på deres hjemmeside.

“Hvad skal der ske i dag#, lød spørgsmålet til børnene. “Vi skal have kage”, svarede et barn, og en kammerat tilføjede hurtigt, at de også skulle hejse et flag.

Før talen og fællessang var der dog lige en gave, der skulle afleveres til borgmesteren: En farvestrålende borgmesterkæde, der straks kom i brug.

Skovgruppen får Friluftsrådets Grønne Spirer-flag fordi de har arbejdet med to projekter: De har haft et spireprojekt, hvor de har sået, dyrket, høstet og spist frugt og grønt. Det andet projekt har været et indianertema, hvor de blandt andet har lavet mad over bål, totempæle og bue og pil.

Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
broken clouds
17.4 ° C
18.6 °
16.1 °
54 %
6.4kmh
59 %
tirs
16 °
ons
20 °
tors
24 °
fre
21 °
lør
23 °