5. december 2020

Hadsten Maskinfabrik får tildelt erhvervspris

Med erhvervsprisen “Årets Succesvirksomhed” anerkender Spar Nord og revisionsfirmaet BDO hvert år nogle virksomheder, som kontinuerligt lykkes med at skabe vækst og stærke finansielle resultater. Heriblandt var i år Hadsten Maskinfabrik A/S som her i Midtjylland løb af med en af priserne.

For at opfylder kriterierne for at være en succesvirksomhed skal virksomheden som minimum kunne præsentere:

  • Vækst i deres resultat før skat de seneste fem år
  • Soliditetsgrad over 15 % i det seneste regnskabsår
  • Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år
  • Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag.

Virksomheden er ejet af Keld Sørensen og han fortæller til ByensNyt: “Jeg er selvfølgelig både stolt og glad for anerkendelsen, men det var jo ikke gået uden mine gode medarbejdere. En væsentlig årsag til vores resultater er nok, at jeg efter finanskrisen besluttede at jeg aldrig skal op og være 20 mand igen. Vi vil kun være ca. 10 mand, så vi kan have fokus på at have et godt og tæt samarbejde og så alle er glade for at gå på arbejde. Så kan vi i stedet lægge nogle af de opgaver ude i byen, som ikke kræver vores specialkompetence. Det tror jeg vi er lykkedes godt med. Vi har også været begunstiget af at have tre store og gode kunder, hvor vi er en foretrukken leverandør. Det sikrer en god vekselvirkning mellem opgaver der løbende produceres til lager og så evnen til hurtigt at levere specialiserede ordreopgaver, når de efterspørger det. Det giver os en god og stabil produktion” slutter han.

Hadsten Maskinfabrik A/S, der er beliggende på Mågevej i Hadsten er specialiseret i hurtig stabil levering af mindre produktioner og kundetilpassede specialopgaver indenfor transmissionsdele – noter – kilespor – polering – svejsning med certifikat og certificering m.m. Derudover laver virksomheden også traditionelt smedearbejde svejse-, dreje-, bukke- og fræseopgaver. Keld Sørensen ejer også den lokale eksklusive Bed & Breakfast Villa Grande

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
light rain
3.6 ° C
5 °
2.2 °
93 %
2.1kmh
100 %
lør
5 °
søn
6 °
man
7 °
tirs
6 °
ons
5 °