14. maj 2021

Ny Pita og Burgerbar åbner snart i Søndergade

Der er i den grad gang i take-away markedet i Hadsten for tiden. 1. april åbnede Pumpui i Østergade, der laver thaimad og sushi, og snart åbner der en pita og burgerbar i Søndergade.

Den nye pitabar åbner i lokalet, hvor Hadsten Grillkylling indtil for nylig havde til huse, og skal de næste par uger ombygges, så man i stedet for grillkyllinger, kan lange pita´er og burgere over disken.

Det er Asim Oguz der har overtaget lokalet, og han har tidligere haft en lignende forretning i Stevnstrup, men er nu klar til at prøve kræfter med Hadsten.

“Det hele bliver lavet fra bunden, både pita og burger, og kødet bliver flammegrillet, så det er noget helt nyt, i forhold til det, man ellers kan få i Hadsten. Stedet kommer til at hedde “Markus Pita & Burger”, og jeg satser på, at vi kan åbne i midten af uge 19, hvis det hele går efter planen”, fortæller Asim til ByensNyt.

Asim fortæller videre, at han håber at byen og kommende kunder vil tage godt i mod ham, og at han ser frem til at åbne i Hadsten, endda så meget, at han allerede nu har bestemt sig for, at han vil sponsere et fodboldhold i HSK, så han kan få vist sit navn frem.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
overcast clouds
11.3 ° C
12 °
10 °
94 %
2.6kmh
90 %
fre
16 °
lør
14 °
søn
13 °
man
12 °
tirs
13 °