15. juni 2021

Ny privatrådgiver i Sparekassen Kronjylland

Er man kunde i Sparekassen Kronjylland i Hadsten, så vil man måske komme til at møde Maja Milwertz i den kommende tid, da hun netop er blevet ansat som privatrådgiver i afdelingen.

Maja kommer fra en lignende stilling i Djurslands Bank i Ryomgård og Kolind, hvor hun delte sin tid mellem de to afdelinger. Det seneste års tid er det dog primært hjemmefra, hun har arbejdet, og netop hjemmearbejdspladsen har været en af årsagerne til, at hun nu er rykket til Sparekassen i Hadsten.

”Jeg er bosat i Hallendrup og efter sommerferien flytter jeg i nyt hus i Voldum, så jeg glæder mig over, at jeg nu får noget kortere på arbejde, da jeg det seneste år er blevet opmærksom på, at det med at kunne være hurtigt hjemme, har en stor betydning når man har mindre børn”, fortæller Maja til ByensNyt, hvor hun afslører, at hun har skruet hænderne rigtigt på.

“Jeg har selv, sammen med min far, sat det hus vi bor i nu i stand, mens det bliver lidt mindre med det nye hus. Jeg elsker at være praktisk, og har skruet hænderne rigtigt på i den sammenhæng”, kommer det storsmilende fra Maja, der har to mindre børn og en kæreste, hvilket gør, at fritiden primært går sammen med dem, om end hun håber på, at der snart bliver tid til lidt mere “mig tid”.

Det er dog ikke kun på grund af den kortere køretur, at hun er skiftet til Sparekassen Kronjylland. 

”Jeg kan godt lide filosofien bag og det som virksomheden står for, og har kun hørt godt om det at være ansat i banken. Selvom det er en forholdsvis stor virksomhed, så er man stadig tæt på hinanden, og har et forholdsvist fladt hierarki, som jeg ser som noget positivt. Det gør det så heller mindre godt, at Sparekassen igen i år er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads og de gladeste kunder, så det er da kun et kæmpe plus, og noget som jeg ser frem til at være en del af”

Den kåring som Maja nævner er uddelt af virksomheden Great Place To Work, som certificerer virksomheder til at opnå bedre arbejdsmiljø, og her vandt Sparekassen Kronjylland i kategorien ”Danmarks Bedste Arbejdspladser over 500 medarbejdere”, i skarp konkurrence med blandt andre DHL, Louis Nielsen, Beierholm og Lindab. Det er anden gang i træk, at Sparekassen bliver kåret i denne kategori, og sidste år blev de sågar kåret til Europas bedste i samme kategori.

Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
broken clouds
17.4 ° C
18.6 °
16.1 °
54 %
6.4kmh
59 %
tirs
16 °
ons
20 °
tors
24 °
fre
21 °
lør
23 °