29. marts 2024

Udsyn og oplevelser i 8370 Hadsten

Gadespejlet ByensNyt marts 2021 af tidl. redaktør Sven Erik Ginge

Gadespejlet. Hvilket herligt ord. For mig betyder et gadespejl ikke nødvendigvis den lille trekantede ting, man monterer udvendig på sit vindue. For mig er gadespejlet et fiktivt begreb, som signalerer  udsyn og oplevelse.

I Hadsten har netop min slægt haft udsyn og oplevelser gennem århundreder. Egnsarkivet lavede for mange år siden en anetavle til mig, den viste at jeg er 10. generation af slægten som bor i Hadsten. Siden har jeg fået børn, børnebørn og oldebørn., som alle bor i Hadsten. Den allerførste i min slægt er dateret tilbage til 1680. Her 341 år senere er mine to oldebørn nu 13. generation, som er  bosiddende i Hadsten. Slægten kan vist godt kaldes en slags hjemmefødninge.

Opfordringen til at bidrage til Gadespejlet har fået mig til at tænke på, hvordan mit private gadespejl har givet mig udsyn og oplevelser gennem 73 år.

Jeg blev født i en lille førstesalslejlighed i ”Villa Egely” på Tinghøjvej 6, øverst oppe på bakken. Udsynet herfra var til en lille skov hvor nu Vesselbjergvej ligger, og ikke mindst til det lokkende friluftsbad nede for enden af bakken. Oplevelsen på Tinghøjvej var kælketurene. I bedste fald gik de helt ud til Østergade, men nogle gange glemte jeg at dreje, og så endte man ned ad en skrænt og havnede i en lille bæk! Oplevelsen satte sig varige spor i min hukommelse.

Så var der mere tørskoet da mine forældre byggede hus i den anden ende af byen. Adressen var Vissingvej 3, matriklen blev senere til Kirkevej 55. Udsynet var til jernbanen nederst i haven. Her kunne man sidde og se damptogene pruste forbi. Oplevelsen på Kirkevej var de daglige badmintonkampe med kammeraterne. Vi spændte en snor over Vissingvej, og så fløj boldene. Der var ufattelig langt mellem bilerne, man kunne sagtens nå et sæt inden snoren skulle rulles sammen.

Den næste adresse var Kirkevej 22. Jeg var blevet gift, og havde fået en lille lejlighed på første sal hos et ældre ægtepar uden børn. Udsynet var et vue ned over Hadsten, og på det helt nære plan et udsyn til genboen, som var min oldemor. Der var også udsyn til en lille grønthandel lige på den anden side af gaden. Nemt, bekvemt, sundt. Oplevelsen på Kirkevej 22 var, at det ældre værtspar tog det unge ægtepar til sig som deres egne børn, og de to gamle blev en slags reserve-bedsteforældre for vores børn. Vi blev så tætte, at vi endte med at arve det barnløse pars hus.

Da var vi for længst flyttet til adressen Skovvej 2 B, et lille hus med udsyn til byskoven på den ene side, og til byens store vejkryds til den anden side. Der var altid noget at se på. Oplevelsen på Skovvej 2 B var naboskabet til brandstationen. Dengang blev brandmændene tilkaldt via en sirene, som kunne høres over hele byen: tre trut i sirenen betød brand udenbys, fire trut betød brand indenbys. Det var ikke altid en god oplevelse at få sine børn til at sove, når sirenen lød om natten!

Så blev det tid til igen at skifte det fiktive gadespejl ud. Den nye adresse hed Siriusvej 7, på skrænten fra Neder Hadsten ned mod byen. Udsynet var fantastisk, dels ned over Hadsten, dels ud mod solnedgangene mod Vissing og Lerbjerg. Oplevelsen var helt klart, at alle på vejen flyttede ind i nybyggede huse inden for et halvt års tid. Alle var unge, alle var forældre, alle holdt sammen, anlagde haver, plantede hække, lavede fortov. Èt stort fællesskab i et nybyggerkvarter.

Den foreløbig sidste adresse hedder Søndergade 4, nu igen i lejlighed på første sal. Her er virkelig udsyn til byens puls døgnet rundt, og stadig smukke solnedgange mod vest. Og oplevelsen ved at bo lige midt i 8370 Hadsten er for mit vedkommende tilbagevendende hver eneste dag: stå tidligt op og opleve byen vågne: først kommer folk rendende for at nå tog og busser, derefter kommer toget med gymnasieeleverne, og kort efter kommer handelsfolkene, klar til åbning og tilbudsvogne på strøget. Og i løbet af dagen genlyder gaden af børne-pludren, når børnehaverne er på spadseretur.

Sådan kan 73 år byde på udsyn og oplevelser af vidt forskellig art. Min slægt har som nævnt haft udsynog oplevelser siden 1680, og vil have det mange år endnu.                      

Konklusionen er klar: 8370 Hadsten byder på lidt af hvert for alle og enhver. Man skal bare skabe sit eget gadespejl.

Sven Erik Ginge er 10. generation af familien Ginge i Hadsten og har fra midt i 1970’erne til 2007 været en toneangivende lokal stemme som lokalredaktør i Hadsten for Århus Stiftstidende. Han har således gennem snart en menneskealder skrevet om livets gang i Hadsten og omegn. Med sin store interesse for lokalområdet har gennem årene også bidraget aktivt i fritids- og foreningslivet inden for bl.a. fodbold og lokalrevy.

Og faktisk er det i dag 1. marts 2021 lige nøjagtig 50 år siden, at Sven Erik Ginge afleverede sin første artikel til Aarhus Stiftstidende og på den måde kommer Sven Eriks bidrag her på ByensNyt lidt tilfældigt til at markere hans 50 års jubilæum som journalist.

Relaterede artikler