21. april 2021

Stor donation til Café Snakbar fra Rema1000

Der har længe været ufrivilligt stille hos Café Snakbar, men onsdag eftermiddag var der for en stund liv i caféen, der ligger i Sundhedshuset i Hadsten, lige over for stationen. De to købmænd fra Rema1000 i Hadsten var nemlig forbi med en god nyhed.

Claus og Michael Pedersen er brødre, som sammen driver Rema1000 i Hadsten, og de ringede forleden til Linda Hedegaard, der er med i styregruppen i Café Snakbar og har været med fra starten af tilblivelsen af den frivillige café, med en overraskende melding. De havde nemlig ansøgt om penge til caféen gennem KFI fonden, der er en fond for selvstændige købmænd, og her havde de fået bevilliget intet mindre end 25.000 kroner til Café Snakbar.

“Vi så tilfældigt et opslag omkring caféen på Facebook, og tænkte at det var et godt formål at støtte op om, og derfor besluttede vi, at ansøge om penge til dem. Heldigvis gik ansøgningen igennem, og endda hele det beløb vi ansøgte om, så det er vi bare glade for. Vi har altid fået en god behandling af byens borgere, så det her er en måde at give lidt tilbage på”, fortæller Michael til ByensNyt, og bliver suppleret af Claus:

“Det er tit sportsklubber der får sponsorater og donationer, og ikke et ondt ord om det, men den her gang syntes vi, at det var en anden målgruppe der stod for tur, og valget af Café Snakbar føles helt rigtigt”

Hos folkene i Snakbar var glæden naturligvis stor, og grundet nedlukningen er der endnu ikke sat et konkret mål for pengene, men Linda Hedegaard er dog ikke bange for, at pengene ikke skal blive brugt.

“Vi har ikke nået at tale om, hvad pengene helt konkret skal bruges på, men vi har så mange tanker og idéer med Snakbar, at vi uden problemer finder nogle gode ting at bruge pengene på. Vi er meget glade og stolte over, at Rema1000 har tænkt på os, og det betyder utroligt meget for os med så stort et beløb, som kan gøre en verden til forskel for os”, siger Linda.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
broken clouds
8.5 ° C
10 °
7.8 °
50 %
11.3kmh
75 %
ons
8 °
tors
11 °
fre
10 °
lør
9 °
søn
11 °