Kurt Villy med en gammelnisse bog fra 2010, billedet er lånt fra Kurt Villys Facebookside.

For 120 år siden boede der en mand i Hadsten der hed Evald Tang kristensen. Han blev kendt i det ganske danske land. Han blev kendt for at opsamle folkeminder, historier og levnedsbeskrivelser om folk han mødte på sin vej. I dag har vi Kurt Villy og i dag bliver han 70 år. Han er måske ikke kendt i det ganske danske land, men hans Facebook-gruppe med billeder, postkort og historier fra Hadsten og Omegn bliver fulgt af mere end 1000 følgere. Her fortæller han underholdende og anekdotisk om mennesker i Hadsten gennem tiderne og altid illustreret med et postkort eller et foto.

Kurt Villy er også manden bag adskillige hæfter og små bøger med denne typer historier og i en årrække udgav han hvert år op til jul et hæfte med Gammelnissen historier fra området. I dag må vi nøjes med at følge hans historier på Facebook. Men der er de da også fortsat – hver dag en ny historie.

Fra Byens Nyt skal der lyde et stort tillykke til vores dages Evald Tang Kristensen.

Stort tillykke med de 70 år til Kurt Villy Svendsen.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.