14. maj 2021

Lions Club Hadsten donerer blomsterkummer til Søndergade

I et års tid har gamle bildæk udgjort det for blomsterkummer i Søndergade i Hadsten, men nu har Lions Club doneret helt nye kummer, lavet i såkaldt cotonstål, der med tiden bliver rustne og dermed skaber et rustikt udtryk i gadebilledet.

Det er Lars Simonsen der har taget initiativ til at få donationen i hus, og blomsterkummerne, der er lavet af Rye-Andersen, er i dag blevet placeret i Søndergade. Her efter skal der plantes blomster i dem, hvor XL Byg Gadeberg er sponsor på jord og leca, mens Hadsten Blomster er medsponsor på blomsterne.

“Det er Hadsten Handel der har ansøgt, men det er som sådan ikke en gave til foreningen, men til hele byen, vi har bare formidlet ansøgningen. Det bliver Hadsten Handel der også sørger for, at vedligeholde kummerne løbende med blomster, og her har vi været i kontakt med Favrskov Kommune, der gerne vil være til at kigge på, sammen med deres naturvejledere, hvordan vi kan gøre kummerne endnu mere grønne og skabe biodiversitet”, fortæller Lars Simonsen til ByensNyt.

Formand for Hadsten Handel, Hans Peder Hansen, der også er filialdirektør i Vestjysk Bank, er glad for donationen, som han mener er med til at gøre Søndergade til en attraktiv handelsgade.

“Vi følte ikke lige umiddelbart, at vi som forening havde penge til at købe nye blomsterkummer, så vi er jo meget glade for, at Lions Club ville være med, og så er aftalen, at Hadsten Handel står for vedligeholdelse fremadrettet. Det kommer til at blive rigtig flot, og er med til at gøre Søndergade hyggelig og tage sig flot ud, hvilket gerne skulle gøre at kunderne kan lide at komme i byen og føler at der er rart at være”, siger Hans Peder.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
overcast clouds
11.3 ° C
12 °
10 °
94 %
2.6kmh
90 %
fre
16 °
lør
14 °
søn
13 °
man
12 °
tirs
13 °