Natteravnene med de "nye" cykler. Foto: Niels Peter Elgaard

Natteravnene, der har til formål, at bidrage til øget livsglæde, trivsel og gode fællesskaber især blandt børn og unge gennem forebyggende voksen tilstedeværelse, ansvarlighed, engagement og omsorg særligt i nattelivet, er nu blevet mere mobile.

Natteravnene agerer i Hadsten-Hinnerup og Søften og kan ind imellem være udfordret af at deres ture går gennem et stort areal og virkefelt og det kan nu løses fordi foreningen har fået doneret nye cykler.

Cyklerne har de fået malet og dekoreret i foreningens farver og med deres logo. Det er sket med hjælp fra nogle af foreningens egne handy-medlemmer, som formand Heidi Hagen Siem kalder de medlemmer som måske ikke er så aktive, når det gælder ture, men som så kan hjælpe til med andet vigtigt på andre områder.

Cyklerne er doneret af lokale folk, maling og logotryk er sponsoreret og opbevaringen af cyklerne står Falck i Hinnerup for.

I første omgang skal cyklerne bruges i Hinnerup-Søften, hvor afstandene er lidt større men ideen tænkes også videreført til Hadsten, så ligger du inde med en cykel (voksen), som du
ikke længere bruger, den trænger måske til nye dæk, et kabel, eller simpelthen bare en opstramning, så hører Natteravnene Hadsten-Hinnerup/Søften gerne fra dig.

Har du fået lyst til at vide mere omkring det at være Natteravn, eller ligger du inde med en cykel du gerne vil donere, evt. sælge for et mindre beløb hører formand Heidi Hagen Siem gerne fra dig, hun kan træffes på tlf.: 7128 4630

Natteravnene på de nye cykler. Foto: Niels Peter Elgaard

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.