14. maj 2021

Per fra Hadsten blev i nat amerikansk statsborger

I nat dansk tid blev Per Rosenkvist, der gennem de sidste 20 år har boet i New York, men som er født og opvokset i Hadsten, amerikansk statsborger.

Per var under sin gymnasietid i Hadsten midt i 80’erne udvekslingsstudent i New York. Da han kom hjem igen afsluttede han gymnasiet og blev siden uddannet sygeplejerske. I 2002 tog han til USA for at tage en master uddannelse i sygepleje. Dengang var det ikke for at blive i USA men for at lære mere og bygge ovenpå sin uddannelse. Han blev dog så glad for at være i USA og ikke mindst for mulighederne for at videreuddanne sig og skabe sig en karriere, at han besluttede sig for at blive.

Gennem de seneste 20 år har Per arbejdet som praktiserende sygeplejerske på Sct Barnaby hospitalet i New York og senest som frontpersonale på et hospital i New Jesey med covid 19 patienter.

I dag stod han så sammen med henved 30 andre nyudnævnte statsborgere til en stor flot ceremoni med tidligere præsident Bush i spidsen på det ikoniske Rockefeller Plaza, mens millioner af TV-seere så til fra deres stuer.

George Bush og Per Rosenkvist

Per blev interviewet til tv-stationerne NBC og Today og han fortæller, at han efter 20 år er stolt af at være blevet amerikansk statsborger. Han har nu delt dansk og amerikansk statsborgerskab. I interviewet fortæller han også om, at savnede at cykle og at han derfor har etableret sit eget cykelhold på op mod 30 ryttere. Cykling er ikke så almindeligt i USA, som i Danmark og indslaget fortæller derfor om de mange cyklende danskere og viser billeder fra Pers cykelhold.

Per, der stadig har sine forældre Hanne og Ove i Hadsten har lovet ByensNyts læsere, at han inden længe vil fortælle mere om, hvorfor han tog afsted til USA og dele lidt ud af sine oplevelser.

Du kan se NBC indslaget med interview med Per Rosenkvist her og på Today her.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
broken clouds
14.4 ° C
15 °
13.9 °
82 %
1kmh
75 %
fre
16 °
lør
14 °
søn
13 °
man
12 °
tirs
13 °