Man hører ikke så tit om det, så når man så gør, så er det da i den grad værd at slå et slag for, nemlig når en frivillig forening støtter en anden frivillig forening økonomisk.
Hadsten Bio, der udelukkende er drevet på frivillige kræfter donerede forleden 5000 kroner til Café Snakbar, der præcis som biografen, bliver drevet på frivillig basis. Den flotte donation skal bruges til tekniske installationer, der skal være med til, at gøre det hele lidt lettere at være frivillig i caféen.