12. februar 2025

Lyngå Knækker Cancer i Vitten i aften

Oprindeligt skulle der have været “Lyngå Knækker Cancer” koncert i Vitten forsamlingshus i foråret, men af gode grunde blev arrangementet udskudt til i aften, hvor det dog også her bliver afviklet i en mindre version end planlagt.

Det er John Mogensen Live der kommer og underholder i aften i Vitten Forsamlingshus, hvor man har været nødt til at skære i antallet af deltagende, så der bliver 30 personer mindre, end der egenligt er solgt billetter til.

“Der har længe været udsolgt, men grundet restriktioner omkring Covid-19, har vi været nødt til at skære i antallet, hvilket gør at 30 personer ikke kan deltage. De har selvfølgelig fået muligheden for at få pengene tilbage, men alle har doneret pengene til det gode formål, hvilket vi er meget glade for”, fortæller Henrik Hjorth, der er en af bagmændene bag Lyngå Knækker Cancer, til ByensNyt.dk.

John Mogensen Live har gæstet Hadsten to gange i år, først til Open by Night i sommers, og senest på Sunds Plads, som var arrangeret af Ældre Sagen. De er, som navnet nok antyder, et kopiband der på bedste vis fortolker John Mogensen, så der venter uden tvivl publikum en fin aften, som samtidig støtter en god sag.

John Mogensen Live, fra sidst de var i Hadsten.
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler