I Café Snakbar, som bliver drevet af frivillige under Røde Kors Hadsten-Hinnerup paraplyen, popper det ene gode tilbud op efter det andet. Et af de seneste tiltag er Demenscaféen.
Én gang om måneden har Café Snakbar lavet et tilbud til demente og deres pårørende. Her kan man komme om formiddagen til kaffe og blødt brød samt hyggeligt samvær garneret med sang og musik.
ByensNyt havde fået lov til at kigge forbi en torsdag i december, hvor en gruppe fra Kolonihaven Lykkebo ved Granholt, som er et dagtilbud for demente i Favrskov Kommune, sammen med et par stykker mere, havde indfundet sig i caféen.
Her havde Lone, Bodil og Linda, der var dagens værter, sørget for kaffe, boller og kringle som blev serveret ved langbord i caféens fine gamle kaffestel. Snakken gik lystigt, hvilket de hyggelige rammer i Café Snakbar helt naturligt lægger op til, og lyttede man efter, så blev der fortalt gode historier om gamle dage i Hadsten, givet gode råd om hunde, hvor der skulle fejres jul og meget mere. Gæsterne følte sig trygge og godt tilpas i rammerne, og det forstår man godt, fordi her er rart og hyggeligt i lokalerne i Østergade.
En af deltagerne der fast kommer i Kolonihaven Lykkebo om mandagen, havde fået mulighed for at deltage denne torsdag.
”Det er godt at komme ud, så jeg får nogle oplevelser, som jeg kan komme hjem og fortælle om, samtidig med at min mand også får lidt tid for sig selv. Jeg tror det kan være lidt hårdt til tider, når jeg har spurgt om det samme fire gange i streg”, kommer det smågrinende fra Vibe.
Hun fortæller videre, at hun for alt i verden ikke vil undvære sine mandage i kolonihaven ved Granholt, hvor hun, sammen med en fast gruppe af andre med demens i tidlig stadie, mødes for at lave mad, gå ture, ordne haven, synge og tale om gamle dage.
Majken, der er en af de to faste medarbejdere i Kolonihaven Lykkebo, glæder sig over, at Café Snakbar har lavet en demenscafé, som giver dem mulighed for at komme ”ud af huset”, uden at det bliver uoverskueligt for deltagerne.
”Det med at komme ud og være nogle nye steder, det giver bare nogle andre snakke, og det virker bare godt. De får nogle nye oplevelser, og lige om lidt skal vi synge, som vækker sanserne på en anden måde. Genkendelighed er vigtigt i forhold til demens, så det dyrker vi mest, men det er også godt at få nogle oplevelser sammen ude af huset, hvor genkendeligheden blandt andet ligger i at det er Anni og mig der er med, at de bliver hentet med bussen. Så har man noget andet og nyt at fortælle, når man kommer hjem, og det kan også en hel masse. Vi tager billeder hver dag med lidt tekst til, som de så får med hjem, så det er lettere at huske, og så kan dem derhjemme følge lidt med”, fortæller Majken, inden Linda, Lone og Bodil fra Snakbar, slår tonerne an til den første sang.
Tiden flyver afsted, og lige pludselig er klokken11.30, hvor bussen, som køres af pensionister, ruller op foran caféen. Så går turen tilbage til Granholt, hvor den står på frokost og mere samvær, efter nogle gode timer i Café Snakbars hyggelige lokaler, hvor Lone, Bodil og Linda har sørget godt for gæsterne, med værtskab, som var man inviteret hjem til dem privat.
Da jeg går hjem gennem byen kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor fantastisk det er, at folk som Lone, Bodil og Linda, helt frivilligt, sørger for at et tilbud som demenscaféen eksisterer. Det er frivillighed, nærvær og omsorg i sin fineste form, og det kan ikke værdsættes nok, i hvert fald ikke, hvis I spørger mig.
Der er Demenscafé igen den 30. januar i Café Snakbar fra klokken 10-12. Det kræver ingen tilmelding
