25. januar 2025

Rotary & Lions i Hadsten sammen om akut nødhjælp til Kenya, hvor Morten fra Hadsten koordinerer det hele

Morten Gottliebsen fra Hadsten står midt i brændpunktet i Kenya, hvor oversvømmelser har fordrevet tusinder fra deres hjem og mere end 200 har mistet livet.

Morten er grundlægger af SoulMentor, der er en nødhjælps-NGO (Non-Governmental Organisation) og han har gennem flere år engageret sig personligt i hjælp til børn i slumområderne i Kenyas hovedstad Nairobi. Her har også direkte koordineret flere hjælpeindsatser, der har gavnet på stedet.

Vi har på ByensNyt tidligere skrevet om Mortens arbede her: Morten valgte eventyret

Lars Simonsen, fra Lions Club Hadsten har fulgt Mortens engagement i området, og han har endog også selv bidraget til Mortens hjælpearbejde. Da han forleden så et opslag fra Morten, hvor Morten opfordrede til at donere hjælp, tog han straks kontakt til Poul Sørensen, der er mangeårigt medlem af Hadsten Rotary Klub. Poul har også fulgt og bidraget til Mortens indsatser i Nairobi og de to blev straks enige om at lave en indstilling til klubbernes bestyrelser om en fælles akut nødhjælpsdonation til Mortens NGO.

“Ja, det gode ved at hjælpe Morten, som er til stede i området er, at vi ved, at pengene går direkte til til de nødlidende, for Morten sender billeder og bilag og fortæller om det arbejde der sker” siger Poul Sørensen. “Vi er en tre stykker, der kender Morten godt, og da vi rejste os op i onsdags med en opfordring om at samarbejde med Lions om det her, var der straks opbakning fra alle, så vi hurtigt kunne sende en akut donation afsted af en pæn størrelse, som kan gøre en reel forskel”.

“For Lions Club Hadsten er det også en god mulighed” siger Lars Simonsen. Vi støtter en lokal mands indsats og vi hjælper her og nu” og tilføjer “du må gerne sige, at når vi overhovedet har muligheden for at støtte i det her omfang, så er det jo fordi, der er så god lokal opbakning til vores aktiviteter – herunder særligt Lilleåmarkedet”.

Morten sender tak til Rotary & Lions klubberne i Hadsten

Morten Gottliebsen har allerede sent mandag aften sendt en tak fra Nairobi til de to klubber og skriver;

“Kære venner i Lions Club og Rotary i Hadsten. Jeres venlighed rejser over kontinenter og gør en forskel for mange her I Mathare Slum. Tak for støtten!

Takket være jeres flotte donation har vi kunnet yde øjeblikkelig hjælp til familier, der mistede alt under de seneste ødelæggende oversvømmelser. Situationen var og er stadig dyster, idet hjem og skoler er skyllet væk. Folk har det tøj de flygtede I, sammen med nogle få enkelte ejendele. Med midlerne har vi købt madforsyninger og køkkenredskaber, som er afgørende for daglig overlevelse.

Her er et kort overblik over, hvad vi har formået at levere:

  • Giko-ovne: Disse små, effektive trækulovne giver nu familierne mulighed for at lave mad under deres midlertidige ly.
  • Madforsyninger: Vi har fordelt ris, bønner, forskellige grøntsager og mælk, herunder modermælkserstatning til babyer.
  • Køkkenredskaber: Sufarias (gryder), tallerkener og kopper er blevet købt og uddelt, så familier kan tilberede og servere måltider.

Hvert måltid giver ikke kun næring, men bringer også et øjeblik af normalitet og komfort til dem, som har oplevet de store tab. De smil, der lyser op i børns ansigter, når de nipper til en kop mælk, eller lettelsen i en mors øjne, når hun kan tilberede et nærende måltid til sin familie, er uvurderlige. Disse øjeblikke er mulige på grund af jeres empati og handling.

Sammen med denne opdatering sender jeg fotos og videoer, der fanger, hvordan jeres bidrag direkte påvirker livene her. I vil se den glæde og håb, som jeres venlighed har fremkaldt i Mathares hjerte.

Selvom vi har taget væsentlige skridt, er vejen til genopbygning lang. Vi fortsætter med at planlægge yderligere interventioner for at genopbygge og styrke fællesskabet, og sikrer, at hvert bidrag strækker sig til at have den største indvirkning.

Af hele mit hjerte, og på vegne af alle hos SoulMentor. NGO og de fællesskaber, vi tjener, tak. Jeres støtte giver ikke kun øjeblikkelig hjælp, men bekræfter også vores tro på global solidaritet. Vi er dybt taknemmelige for jer, vores venner i Hadsten, for at stå sammen med os. Sammen gør vi en forskel, en dag og et måltid ad gangen.” Morten Gottliebsen, stifter SoulMentor.NGO.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler