Da cykelholdet Team Rotary Favrskov i lørdags gennemførte prologen i Hadsten før den lange tur mod Paris søndag startede de først ved Stafet for Livets arrangement på NMT-Byens Arena inden de lagde turen til Søndergade.
I år er det 10. gang at Team Rotary Favrskov kører mod Paris og der var derfor tale om et jubilæumsarrangement.
I søndergade havde rotarianere disket op med gratis brunch fra kl. 10 til alle der havde lyst. Og det var der mange der havde. Her stod også konferencier Jesper Tikiøb klar sammen med borgmesteren der skulle sende holdet godt afsted på den lange tur med et par velvalgte ord.
Da rytterne ankom interviewede Jesper bl.a. holdkaptajn Steen Elgaard, rytter Kenneth Krogh, der deltager i turen for 6. gang og et par stykker mere, som kunne fortælle, at de alle glædede sig til turen og håbede på godt vejr.
Konferencier Jesper Tikiøb Borgmesteren sendte rytterne godt af sted Holdkaptajn Steen Elgaard
Og ByensNyt har fulgt rytterne og i dag starter turens fjerde etape og vi kan afsløre at de indtil nu har haft fint vejr. Teamet er nu nået til Tyskland, syd for Osnabrück og kører i dag mod Holland for at ende dagens etape i en lille by sydvest for Bocholt.
Rytterne på vej gennem Søndergade, klar til den lange tur til Paris. Byrådsmedlem Charlotte Green (C), der tidligere også selv har taget turen var mødt op.
Team Rotary Favrskov er ikke bare encykeltur til Paris for entusiaster. Det er også et humanitært og velgørende projekt, der gennem sponsorater fra lokale virksomheder dels støtter Børns Vilkår og dels støtter en række lokale formål og aktiviteter.
Dagens 4. etape. Mange var mødt op, for at ønske rytterne god tur
Det er de tre Rotary Klubber i Favrskov der står bag arrangementet.