Kollerup Gods er en institution i Hadsten by og de senere år er godset kommet tættere på byen og byen er kommet tættere på godset.
Da jeg her i starten af december var forbi julemarkedet på Kollerup Gods fortalte godsejer Pia Selchau-Mark, at 2023 havde været et år med mange mærkedage. Hun var selv lige blevet 70 og har i år været på Kollerup i 45 år og det er 90 år siden, at Godset kom i slægten Marks besiddelse.
”Jamen det er jo en hel historie værd”, sagde jeg så til Pia. Vi aftalte derfor, at jeg kunne kigge forbi mellem jul og nytår, så jeg kunne få en snak med både Pia og Niels-Christian til en beretning om gamle dage og om tiden i dag på Kollerup. Det er blevet til en personlig men også en noget længere beretning end du typisk finder her på ByensNyt og beretningen kommer her.
Kort om Kollerups historie
Kollerup er omtalt første gang helt tilbage i 1313 og flere af landets mest magtfulde adelsslægter, som både Friis’erne og Reventlow’erne har gennem tiden ejet Kollerup Gods. Pias svigerfar Harald Mark køber Kollerup på tvangsauktion i 1932 og flytter kort tid efter ind på gården. Harald Mark var vokset op på proprietærgården Svallingaaard nord for Randers og da han som ung løjtnant i Livgarden kommer hjem til gården falder han for gårdens husholdningselev Gerda. De bliver gift og parret får sønnen Niels Aage i 1928.
Niels Aage Selchau-Mark overtager gården i 1953 (altså for 70 år siden i år) og møder i 1978 Pia, som han bliver gift med.
Pia flytter ind på Kollerup Gods
Dermed er det i år 45 år siden, at Pia flytter ind på Kollerup Gods. De får sønnen Niels Christian Selchau-Mark i 1982 og i 1999, da hendes mand dør overtager Pia gården.
Da Pia i starten af 80’erne flytter ind i hovedbygningen på Kollerup gods er haven mildest talt et morads og hun begynder så småt at bygge haven op fra bunden og har brugt de seneste 45 år på at etablere en af landsdelens flotteste prydhaver.
Da hun overtager godset i 1999 havde godset en meget dårlig drift og det var noget af en mundfuld at skulle gå i gang med. Pia havde læst på Kunstakademiet og havde ikke været aktiv på arbejdsmarkedet gennem flere år og der var nok ikke mange der troede, at hun kunne magte den store opgave det var at drive godset. Driftsøkonomien var dårlig og hun tog sig derfor et job i et auktionshus og måtte selv dagligt føde det store halmfyr.
Efter kort tid hankede Pia Mark op i sig selv og bad om et møde med Hadsten Banks daværende direktør John Madsen. Hun kunne se, at Godset samlet set havde en sund økonomi men at godsets drift var underskudsgivende og det blev tydeligt for hende, at det var nødvendigt at gøre noget radikalt.
Redningsplanen
Banken anbefalede, at Pia koblede godsejer Rasmus Juhl Rasmussen på som rådgiver ”og han blev faktisk vores redningsmand” fortæller Pia. ”Han gav os tre valgmuligheder:
1. at drive godset videre selv med en forvalter. 2. At drive maskinstation eller 3. at bortforpagte jorden”.
Den første løsning krævede kraftige rationaliseringer og den anden store investeringer. Den tredje ville også indebære en sanering, bl.a. en løsrivelse fra en lang række venneaftaler på jagten og herunder et frasalg af nogle ejendomme, men til gengæld ville Pia kunne frigøre sig fra de mere landbrugsfaglige spørgsmål og fokusere på resten. Pia besluttede sig derfor for løsning 3.
Efter en periode med Rasmus Juhl som rådgiver fortsætter Pia alene. ”Jeg følte, at jeg skulle bevise noget og har flere gange oplevet, at der var mange der tvivlede på, at jeg kunne magte opgaven. Derfor er det en stor glæde for mig i dag, at godset i dag har en rigtig sund økonomi” fortæller hun. ”Det er nok ikke mere end 10 år siden, at jeg sagde til mig selv, at jeg nu havde bevist mit værd. Det var også først der, at jeg følte at stedet var mit” siger hun med et stort smil. ”I sidste ende er det jo stedet, der bestemmer det” siger hun.
Niels Christian
Niels Christian Selchau-Mark var 18 år, da hans far døde og efter et par år som befalingsmand i Hæren påbegyndte han sine studier på universitetet i Århus. Han er i dag Cand mag i kommunikation og er udover sin titel som godsejer, seniorkonsulent i Århus Kommune og byrådsmedlem og politisk ordfører for de konservative i Favrskov. ”Jeg er rigtig glad for mit arbejde i byrådet” fortæller NC. ”Og man skal hele tiden huske sig selv på, at man sidder på folks tillid. Jeg er valgt til opgaven og jeg har også besluttet mig for, at jeg, selv om jeg er stolt over opgaven, ikke vil begræde den dag, hvor jeg ikke måtte blive valgt.”
Niels Christian, ofte kaldet NC, flytter ind i forvalterboligen med sin kone Lise, da de bliver gift i Kollerup Kapel i 2014. Han har delt ejerskabet med sin mor siden 2019. NC er i dag 42 år og mens vi sidder sammen regner han lidt frem og tilbage og siger så pludselig. ”Jeg har faktisk boet på Kollerup i 35 år af mine 42 år i år”.
Dermed fik vi statueret endnu et slags jubilæum.
Driften i dag
Pia og Niels Christian ejer i dag godset 50/50 og snitfladen i ansvaret har slet ikke været svært. Pia tager sig af ansættelsesforhold, økonomi og drift mens NC tager sig af myndighedskontakt, naturpleje og af udlejning. Resten løser de i fællesskab og det er fuldstændig uproblematisk.
Så Kollerups forretning i dag består i dag af bortforpagtning af ca. 130 hektar landbrugsjord, jagt og fiskeri, græsning og naturpleje og Pias seneste tiltag et fortryllende Herregårds Bed & Breakfast i den gamle Gartnerbolig.
Til trods for salget af nogle af godsets ejendomme efter Pias overtagelse besidder Kollerup også stadig en betydelig udlejningsvirksomhed.
Ved siden af forvalterboligen, som i dag bebos af NC og hans familie, bor et ældre par, som har meddelt, at de flytter til midtbyen i løbet af 2024. Det giver NC mulighed for at udvide forvalterboligen lidt, så han får mere plads til sig selv og sin familie. Herudover har godset Gerdaslyst, som ligger på markvejen lige uden for godset, Elkjærhuset i Østergade, Kollerup Frugtgård og den gamle møbelfabrik på Ødumvej, boligen Østergade 52, der oprindeligt var tiltænkt som enkesæde, Elkjærhuset (også kaldt jægerhuset) og Bakkegården begge beliggende på Gl. Sellingvej.
Sidstnævnte er netop sat til leje fra 1. februar og er der er allerede god interesse for ejendommen fortæller NC. ”Men der er virkelig også gode faciliteter, velistandsat stuehus på 128 kvm, hestebokse og en skøn udsigt og med mulighed for erhverv”, fastslår han.
Nogle af ejendommene huser familiemedlemmer både på Pias side og fra Mark-slægten og familien kommer gerne forbi. ”Vi glæder os over, at de alle føler, at de hører til og føler sig hjemme på Kollerup” fortæller Pia.
Det er en fast tradition, at familien, i øvrigt sammen med en forholdsvis trofast skare herimellem de nærmeste naboer, kommer til julegudstjeneste i kapellet på Kollerup Gods.
”Ja vi nyder, når vi ser de lokale familier komme til Kollerup juleaftensdag” fortæller Pia. ”Det giver en særlig stemning” og i år er det 80 år siden kapellet blev indviet, så dermed har vi endnu en mærkedag for 2023 på Kollerup.
Vi har været meget optaget af, at alt skulle renoveres med nænsom respekt for Kollerups stil og charme – også kapellet. ”Min svigerfar leverede noget af et stilbrud i forhold til det oprindelige Kollerup og gennem årene har vi bestræbt os på at føre Kollerup tilbage til det oprindelige og bevare stilen.
”Niels Christian og jeg har givet hinanden et fælles løfte, som ligger os meget på sinde. ”Ja, bekræfter Niels Christian, ”man kan godt kalde det en slags konservativ generationskontrakt”. ”Men vi har bestemt, supplerer Pia igen, at vi vil efterlade Kollerup i bedre stand, end vi har modtaget det.”
Pias mangeårige men nu afdøde kæreste Ib var landskabsarkitekt og han udarbejdede et notat med æstetiske anbefalinger. ”Og den har vi fulgt ret nøje” fortæller Pia og lægger notatet foran Niels Christian. ”Ja, det er i grunden ret vildt, vi er jo faktisk lykkes med alt det, der står herpå” konstaterer han.
Da Pia blev 60 fik hun et lindetræ, som i dag pryder gårdspladsen og Pia har på den måde sammen med de løbende renoveringer været med til at sætte sit præg på Kollerups udtryk i dag. ”Ja, det er svært at forestille sig i dag, at det ikke skulle stå der” bekræfter NC.
Med både Kollerup og Italien i blodet
Da Pia i november fyldte 70 besluttede hun sig for, at hun ikke ville invitere nogle af pligt men kun dem hun virkelig ønskede at se. Det resulterede i 65 gæster, som mødte op til en fødselsdag med et kraftigt italiensk islæt, heriblandt operasang med Jesper Bruun Jensen.
Det italienske skyldes at Pia i de senere år har fundet ud af, at hun faktisk er halvt italiensk. Hun vokser op med sin mor og sin engelske stedfar men finder ud af at hendes biologiske far rent faktisk var italiensk. Da hun så begynder at efterforske sit ophav konstaterer hun, at hendes biologiske far blev myrdet af de røde brigader i 1972, men også, at hun har et par fastre, der stadig lever. Dem opsøger hun og de fortæller, at de er bekendt med, at deres bror havde en datter, som han aldrig havde mødt. Siden har både hun og Niels Christian bevaret kontakten til den gren af familien.
”Mit ophav fik sat mange ting på plads for mig, som f.eks. min kunstneriske interesse.” ”Ja” afbryder jeg ”og det italienske temperament fornægter sig jo heller ikke” driller jeg, ”hverken hos dig eller Niels Christian” og begge nikker bekræftende.
Kollerup et gods i pagt med sin samtid og i pagt med lokalområdet
Det ligger både Pia og Niels Christian på sinde at drive et gods der er i pagt med sin samtid. ”Vi inviterer byen lokalområdet ind, når vi holder julegudstjeneste og haveåbning, og når vi holder julemarked, udstilling, foredrag, koncerter og grundlovsmøde i galleriet” fortæller Niels Christian”
Vi var da lidt spændte for vores private bolig ligger jo lige klos op ad galleriet siger han. ”Vi har jo også selv valgt at invitere lokalbefolkningen tættere på, i forbindelse med etablering af hjertestien og Kollerup Enge, men det har vi gjort med velberådet hu i tillid til, at man lokalt også formår at respektere vores privatliv” siger Niels Christian.
Han fortæller lidt ærgerlig, at han doghar oplevet folk komme lidt for tæt på de private gemakker, sågar i entreen til sin bolig, i haven, og ved mausoleet, uden at de var inviteret. ”Jeg plejer lige at spørge venligt, om jeg kan hjælpe med noget, men fortæller også på en pæn måde, at de befinder sig på privat grund. Det er da også kun et fåtal, der ikke respekterer den hentydning. Vi vil gerne invitere folk tættere på, men vi vil også gerne selv bestemme, hvornår” pointerer han og viser, at han godt kan udtrykke sig med myndighed.
”Det er en glæde at opleve, hvor godt byens har taget imod den løsning, vi har været med til at skabe med Kollerup Enge og det er et udflugtsmål for rigtige mange lokale, hver eneste dag. Og sikke meget natur og mange dyr det har affødt. Det er jo fantastisk” siger han med fryd i stemmen.
For os skal tilgængeligheden til godset være i god balance med privatlivets fred, ligesom naturen omkring Kollerup skal være i god balance med tilgængeligheden. Derfor er det vigtigt, at vi stadig råder over arealer, hvor det alene er naturen, der råder og som ikke er tilgængelige for mennesker. Det skaber de bedste betingelser for både flora og fauna” siger NC med tydelig passion for naturen.
Og når vi snakker passion, så mener Pia, at Kollerup for dem begge både er en passion og en stavnsbinding. ”Enig” istemmer NC. ”Som helt ung mand, kunne jeg da godt synes, at min far blev lige højtidelig nok, nar han talte om Kollerup og i dag mange år senere, kan jeg så tage mig i at have det på fuldstændig samme måde”.
Og det lyder på dem begge, at den følte stavnsbinding mere har karakter af noget der ligger i blodet end som en klods om benet.
Pia & NC har flere planer om fremtiden, både i forhold til nye tiltag, med invitationer til lokalområdet og med naturbeskyttelse og kulturlandskabsbevaring men det må I læse om i en senere artikel.
Mærkedage på Kollerup i 2023
NC har samlet boet 35 år på Kollerup. Pia har boet 45 år på Kollerup. Pia blev 70 år. Niels Aage-Selchau Mark (Pias mand og Niels Christians far) overtog gården for 70 år siden. Kapellet blev etableret for 80 år siden
I 2024 er det 25 år siden at Pia overtog gården og 10 år siden, at NC blev gift og flyttede tilbage på gården.
