Michael Ørholst er dansk landstræner i boksning og er i disse dage i fuld gang med forberedelserne til EM i Roseto, syd for Pescari i Italien, hvor to unge boksere har kvalificeret sig.
Inden da havde han dog lige en ungdomslandskamp mod Polen, som han skulle have afviklet her i weekenden og allerede i går tirsdag gik turen videre mod Italien.
Det er de to 19 årige boksetalenter, tvillingerne Nikolai og Sebastian Terteryan, som skal til EM og som også er de helt store håb frem mod OL i 2024. ”Jeg tror aldrig jeg før har set så store boksetalenter i Danmark” siger Michael i samtalen med ByensNyt.
”De har begge dedikationen og hvis nogen kan opfylde drømmen om OL, så er det dem” siger han og tilføjer. ”Der skal en stor grad af disciplin til, for at gøre sig gældende som elitebokser i dag og de unge i dag er bare bedre atleter end man var før i tiden. Men også træningen har og hjælpemidler og kost har udviklet sig. I dag kan man ikke forestille sig en træning, hvor bokseren ikke har et pulsbælte på. Det bruges minutiøst for at optimere” fortæller han, mens det er tydeligt at mærke Michaels passion for boksningen og for de unge.
”Ja, det er nok en passion” bekræfter han. ”Men det at være tæt sammen med de unge, som er optændt af de samme mål om at skabe resultater er virkelig bekræftende.” Boksning er ikke bare fysik og træning, det er i høj grad også et skakspil, hvor man hele tiden overvejer og prøver at foregribe modpartens træk. Og det at være med til at lægge taktikken, coache bokserne og se dem lykkes er fantastisk. Og så er det bare stadig kun en sport som alt andet. Så vi oplever tit to boksere gå i ringen og virkelig være fokuseret på at slå den anden ud og så gå ud af ringen efter kampen som gode venner” fortæller Michael nøgternt.
Faktisk er Michael ikke typen der gør en masse væsen ud af sig, han er temmelig beskeden og derfor er der da heller ikke mange der ved, at vi har en landstræner boende her i Hadsten. Der skulle da også et lille tilløb til, før vi fik lov til at tage et interview med ham og da vi opfordrede ham til efterfølgende at dele artiklen sagde han ”Det er ikke lige min stil, at dele en hel masse om det jeg gør, jeg synes, det er bokserne der skal have opmærksomheden og ikke mig.”
Men i samtalen med Michael kan man nu da godt mærke stoltheden over det som han og hans boksetrænerkollega Thomas Kyø er med til at skabe. Faktisk var det lige før at OL-drømmen blev opnået i år, men da der kun var 8 forhåndskvalificerede med i hver række da der var OL-kvalifikationsturnering i Paris for nylig skulle de resterede findes gennem ranglistepoint, da de øvrige kvalifikationsturneringer blev aflyst. Kun de boksere med flest point gik videre og de danske boksere er bare for unge til at have opnået point nok. Men i reelle kampe ville de have haft en ærlig chance.
”Nu er det helt store mål OL i 2024 og det er absolut realistisk” mener Michael, der ikke har deltaget i OL før. ”Vores boksere er virkelig talentfulde” og vi kunne så bruge kvalifikationsturneringen her til at opsamle erfaring. Vi har fået god læring og vi har jo tiden foran os. Derudover har vi som nævnt to U17 boksere der er klar til ungdoms-EM” fortæller han forhåbningsfuldt og næsten med kufferten i hånden, for Michael var kun ligge kommet hjem fra et stævne i Baltikum og stod næsten med den ene ben ude af døren på vej mod Polen. At være landstræner i boksning indebærer rigtig mange rejsedage og selv om Michael har været i rigtig mange lande, er der kun sjældent tid til at være turist. ”Det er mest hotelværelser, omklædningsrum og stævnehaller jeg kommer i” fortæller han, ”men en gang imellem, kan der da lige findes en halv dag til at opleve byen. Michael er af sted til stævner og arrangementer i udlandet 2-3 måneder om året.
”Det kunne jeg jo naturligvis ikke uden en fleksibel arbejdsgiver og der må jeg bare sige, at jeg føler mig ufatteligt privilegeret” siger Michael. ”Jeg er ansat på Den Jydske Haandværkskole og her er man ikke alene meget fleksibelt indstillet over for Michaels trænerjob, men man følger løbende med og spørger interesseret ind til, hvordan det går. ”Der er aldrig problemer, når DABU ønsker at købe mig fri, så det er jeg virkelig taknemmelig for” slutter den danske landstræner i boksning Michael Ørholst, som har lovet at fortælle mere om sine oplevelser ved de store stævner til ByensNyts læsere senere.
Michael Ørholst er 53 år, bor i Hadsten, hvor han er ansat på Den Jydske Haandværkerskole. Han er gift med Hanne, der er daglig leder i Matas. Sammen har de to døtre der i dag bor i Hadsten. Både Hanne og pigerne har alle været aktiv på håndboldholdet i Hadsten, så det er en sportsaktiv familie. | Michael har været dansk landstræner siden 2008 og har deltaget i 5 Europa-mesterskaber og 3 Verdensmesterskaber. Han har 2-3 måneders rejsedage om året og har ikke tal på hvor mange lande han har været i med boksningen. |
Michael træner sammen med sin kollega Thomas Kyø pt. 15 boksere på senior-eliteniveau i Danmark og dertil ca. 15 i ungdomsrækkerne, så der er en virkelig god talentmasse på vej. | Michael har bokset selv, men ikke på højt niveau. Han har gennemført alle relevante danske trænerkurser i DABU (Dansk AmatørbokseUnion) og har også gennemført adskillige kurser i The International Boxing Association (AIBA) |