Det var i sit tidlige voksenliv at Sørine Gotfredsen opdagede, at kristendommen skulle spille en stor part i hendes liv, og at hun var nødt til at skifte retning.
Hun var begyndt at læse til journalist, da hun i Sct. Pauls Kirke fik noget, der kunne minde om en åbenbaring. Interessen for kristendom kom dog en del år tidligere, da hun startede til konfirmationsforberedelse.
“Jeg havde en præst, der hed Litten Hjort, og hende blev jeg meget begejstret for. Der ud over opdagede jeg, at det føltes rart og trygt, at komme i kirken, og derfor begyndte jeg fast at gå til gudstjeneste i Sct. Pauls Kirke”, fortæller Sørine Gotfredsen.
“En søndag, hvor jeg var hjemme på besøg, mens jeg var startet på journaliststudiet, var jeg til gudstjeneste. Her oplevede jeg måske ikke ligefrem en åbenbaring, men da præsten velsignede menigheden med løftede arme, der kunne jeg bare mærke, at det var præst, jeg skulle være. Jeg kan ikke præcis forklare, hvad der skete, men jeg fik bare en følelse gennem kroppen, som sagde, at jeg skulle være præst. Efterfølgende gik jeg en tur på kirkegården, og her blev jeg enig med mig selv om, at jeg nok var i gang med den forkerte uddannelse.”
Sørine færdiggjorde dog sit studie og arbejdede efterfølgende flere år som journalist, men blev sidenhen præst og blev i 2009 ansat som præst i Jesuskirken i Valby, hvor hun forventer at blive i mange år endnu. Hun er dog ikke udpræget begejstret for at bo i København, men af logistiske grunde er det lige nu en præmis for, at hendes liv kan fungere optimalt.
“Når man som jeg er en del i radio og TV, så er det mest praktisk at bo i København, det vil simpelthen blive for besværligt, hvis jeg flyttede væk fra byen, men jeg er dybest set ikke begejstret for København. Jeg længes på en måde efter Jylland og provinsen, men jeg kan ikke lige umiddelbart se mig selv flytte tilbage til Hadsten. Dertil har jeg været for lang tid væk, og mine interesser harmonerer nok ikke helt med det, som Hadsten står for i dag, men Hadsten vil altid have en stor plads i mit hjerte.”
Sidste del af samtalen med Sørine Gotfredsen kan læses her.