I morgen torsdag d. 21. april fylder tidligere frisørmester og nuværende æresmedlem i Hadsten Sangforening Flemming Mortensen, Møllegården, Hadsten 100 år.
Jeg har selv kendt Flemming gennem hele min opvækst og har indtil for et par år siden, hvor han flyttede ind på Møllegården, nydt godt af Flemmings lune humør og hans gode fortællegaver. I min voksentid har jeg bl.a. mødt Flemming hos mine forældre, hvor han ofte har nydt en kop kaffe eller et stykke lagkage som han elsker eller hvis han på cykel kom forbi mit kontor med den ene hånd løftet fra styret til en hilsen, hvad han ofte gjorde helt frem til han var midt i 90’erne.
Flemming kom oprindelig til byen fra Nyborg, hvor han er født og opvokset og har siden drevet frisørsalon i Søndergade gennem mange år.
I 1979 afhændede han forretningen til frisørmester Mogens Fiilsø Jensen, der til ByensNyt fortæller: “Flemming Mortensen etablerede sig i Hadsten, fordi han kørte gennem byen, da han skulle besøge sin mor, der dengang var boghandler i Langå. Byen virkede lidt død den gang og så siger Flemming til sin kone Lise: “Hvem i alverden gider dog bo her?” og inden han vidste af det, havde han selv etableret salon i byen” griner Mogens.
“Flemming er en vaskeægte gentleman og det har han altid været” fortæller Mogens. “Og så har han også altid været fagmand til fingerspidserne.” “Ja”, siger Mogens’ kone Mona og supplerer “og så er han forfængelig! Han kan godt finde på at bede Mogens om at tage saksen med, så vi lige kan studse hans fine overskæg, når vi er sammen. Vi plejer at spise sammen hver søndag, når vi er hjemme til det og vi har også flere gange været på rejse sammen til Sverige. Vi har meget at takke ham for” fortæller de. “Det var jo ham, der fik os til byen”.
Flemming var værnepligtig under 2. verdenskrig og blev udvalgt til at spille horn i Slesvigske Musikkorps. “Ja, han kunne vist kun spille violin, dengang han kom ind som værnepligtig” husker Mogens at have hørt, “men han havde sagt til dem, at det der med at spille horn, det var ikke noget problem! – og så måtte han jo i gang med at øve sig og han lærte det hurtigt”.
Bente Frederiksen, der i dag ejer Byens Frisør, husker også Flemming fra sin første tid som nyudlært i Mogens’ salon. “Flemming blev ansat igen et par år efter, at han havde solgt forretningen til Mogens og de to kørte et supergodt parløb” fortæller hun. Mogens var konkurrencefrisør og Flemming en meget dygtig fagmand og havde faktisk udlært en af de faglærere, jeg selv havde på teknisk skole” husker Bente. “Så det var et supergodt læringsmiljø at være i”. Bente omtaler Flemming som en meget, meget rar og venlig mand, der var og fortsat er meget afholdt i byen og som hun har haft et fantastisk godt kollegaskab med. Han har altid været meget hjælpsom og hyggelig og drønmusikalsk” fortæller hun.
Bente fortæller også, at Flemming var stolt af sin tid i musikkorpset og han var fuld af humor. “Han sagde selv, at han var noget af en splejs som soldat og at det ikke er godt at vide, hvad der var blevet af ham, hvis han ikke var blevet regimentsmusiker” griner hun.
“Han blev ved med at arbejde i salonen et par dage om ugen helt frem til sidst i 1980’erne og han havde en meget fast kundekreds, primært herrer, som havde fulgt ham gennem mange, mange år” fortæller Bente. “Jeg har aldtid beundret ham for, hvor adræt han har været helt frem til de senere år. Selv i en meget sen alder er han og Mogens taget afsted sammen til Svømning i Hinnerup” fortæller hun.
Flemming har gennem de seneste snart 76 år ligeledes været et meget skattet medlem af Hadsten Sangforening og det er vist nok Danmarksrekord. Han har været en gudsbenådet 2. tenor og har lært mange nye sangere op. Det udmøntede sig bl.a. i et flot portræt i TV2 Østjylland i september sidste år, hvor han havde 75 års jubilæum og hvor hans mangeårige medlemskab blev kaldt “fuldstændigt enestående”. Han er æresmedlem af sangforeningen og i 2019 modtog han som noget helt særligt Dansk Sanger-Forbunds hæderstegn. “I en lang periode spillede han også i Hammels Brassband” fortæller Mogens Jensen.
I TV2 Østjyllands portræt lød Flemmings slutreplik: “Hvad er et liv uden musik og sang?”. Så mon ikke Flemmings fødselsdag i morgen bliver fejret sammen med hans to døtre, børnebørn og oldebørn med sang og musik, når flaget i Møllegårdens flagstang hejses til tops til en sjælden 100 års fødselsdag?
Det vil jeg tro, og det har han også fuldt fortjent.
