19. april 2024

Børnehave i nyt håndboldprojekt

Hadsten Håndbold går sammen med Hadbjerg Børnehus og psykomotorisk terapeut Mette Madsen, der har til huse i Sundhedshuset, om et nyt projekt, hvor bevægelse og fællesskab sættes i scene.

Det er via §18 midler fra Favrskov Kommune, at projektet kan sættes i søen, som Hadsten Håndbold søgte sidste år. Det betyder at man fra Februar og frem til August kører et pilotprojekt, hvor børnene i Hadbjerg Børnehus skal i hallen og lege en gang om ugen.
De skal ikke decideret spille håndbold, men lave forskellige øvelser, inspireret fra Trille Trolle Håndbold og det som psykomotorisk terapeur Mette Madsen kan bibringe.
Målet er at skabe mere bevægelse, glæde, selvværd og en lyst til at komme i hallen, mens man skaber et rum hvor alle kan være med i et fællesskab om legen.

”Vi kørte et mini pilotprojekt med en anden børnehave og jeg synes simpelthen det er fantastisk at få dem i hallen og lege en gang om ugen. Så jeg prøvede at søge §18 midlerne til at søsætte et pilotprojekt heromkring, hvor vi satte bevægelse på skemaet for en børnehave. Her kender jeg så Linda lidt på forhånd der er områdeleder for bl.a. Hadbjerg Børnehus, og ved at hun vil kunne være en god drivkraft på et sådant projekt også” fortæller Simon Olsen, salgs- & eventansvarlig i Hadsten Håndbold i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Herudover bliver det rigtig godt at få Mette’s kompetencer involveret også. Fra starten da jeg forelagde ideen for Mette, har hun været så dedikeret i at få det til at lykkes, og jeg er slet ikke i tvivl om at det hun kan bibringe, bliver så godt for de her børn”,

Mette Madsen glæder sig også til at starte projektet op.
”Jeg har efterhånden glædet mig i lang tid til at vi skulle starte. Jeg brænder for at give børn nogle gode oplevelser, give dem glæde ved bevægelse og samtidig dyrke et fællesskab med bevægelse”, udtaler hun.

Projektet skal kører indtil August måned, hvor der så evalueres om projektet skal kører videre, måske i andre børnehaver også.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler