Hadsten-virksomheden Onlinesynlighed tilbyder i f.m. corona-krisen en gratis gennemgang til tvangslukkede virksomheder i 8370 af den automatiske online annoncering som de har kørende.

“Vi kan bare se” siger indehaver John Nielsen”, at der er flere lokale virksomheder, der har fået på bud om at lukke ned men som stadig kører en lang række unødige annoncer på nettet. Mange af dem tænker formentlig slet ikke i retning af deres opsatte annoncer, som helt unødvedigt og irrelevant kører i øjeblikket. Der er jo ingen, der har mulighed for at besøge frisøren, negleteknikeren eller massøren, der reklamerer for deres fysiske butik og dermed spilder de jo deres penge”.

Han anbefaler derfor, at de virksomheder der er nødsaget til at holde lukket sætter deres Google- og Facebook-annoncering på pause.

“Vi vil derfor gerne tilbyde en gratis gennemgang af virksomhedernes annoncering med henblik på optimering, hvis man er nødsaget til at holde lukket. På vores hjemmeside har vi en formular man kan udfylde og man kan naturligvis også bare ringe til os og få en aftale. Vi skal jo hjælpe hinanden lokalt i disse tider og der er ingen grund til at kaste penge efter noget som man ikke har gavn af lige nu, så er det bedre at man holder en pause” siger John Nielsen. Onlinesynlighed kan kontaktes på 70 13 63 23.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.