31. januar 2023

Ny seniorinstruktør i Hadsten Motion og Åbent Hus i denne uge

Selvom at man har rundet 73 år, så kan man jo stadig være aktiv og hjælpe andre med at være aktive. Det er Hadsten Motions nye instruktør, Solveig Vestergaard, et godt eksempel på.

Solveig starter op i 2023 som instruktør allerede tirsdag, og i Hadsten Motion ser de frem til det nye samarbejde.

“Solveig underviser på et af vores senior 50+ hold hver tirsdag, fra det nye år. Solveig er selv meget aktivt og underviser i forvejen hold med over 50 deltagere, i en alder der ligger i den gode ende fra 60 år og op. Man bliver glad på hendes hold og hendes gode energi smitter af på deltagerne. Solveig går også meget op i at finde og tilpasse den helt rigtige musik til holdet”, lyder det i en pressemeddelelse fra Hadsten Motion.

“Vi glæder os meget til at få Solveig som kollega og håber du vil komme fordi og deltage på hendes hold tirsdage kl. 9:15”.

Foto: Hadsten Motion

Samtidig er der i denne uge Åbent Hus i byens største motionscenter, og der kommer til at ske en hel masse ting. Der vil blandt andet være mulighed for at møde personalet og få mere information om de muligheder der er i Hadsten Motion. Der ud over vil Fysioshop, der holder til i Sundhedshuset, stå til rådighed med gode råd og vejledning flere gange i denne uge. Hele programmet kan ses på Hadsten Motions facebookside.

Relaterede artikler