Ældre Sagens lokalafdeling i Hinnerup kan fejre 25 års jubilæum 1. april, og dette markeres med en reception i Hinnerup Bibliotek- og Kulturhus.
Her vil Preben Staun, der er landsformand for Ældre Sagen blandt andet holde tale, mens også Hugo Strunge, der er formand i Hinnerup, vil holde en jubilæumstale.
I anledningen af jubilæet, har foreningen lavet et jubilæumsblad, som vil blive præsenteret på dagen, og har man lyst til at deltage til receptionen der foregår fra klokken 14-16, så skal man tilmelde sig til Niels Peder Mols Jensen, tlf. eller SMS 51 75 93 24, mail npmj06@gmail.com senest den 27. marts.