28. maj 2023

No logo found

No logo found

Hinnerup midtby får et “facelift”

Frem til november vil der være masser af maskiner og arbejdsfolk i Hinnerup midtby, hvor der netop er igangsat en større renovering og forskønnelse af området. Det skriver Favrskov Kommune på deres hjemmeside.

Projektet indebærer blandt andet ny asfalt i tre parkeringsområder, da den eksisterende asfalt fremstår slidt, ujævn og hullet. 

Derudover bliver der etableret plantebede omkring midtbyens eksisterende træer, som skal sikre bedre levevilkår for træerne.

For at forbedre trafiksikkerheden vil der i krydset Søndergade/Jernbanegade blive ændret på belægningen. De røde belægningssten på Søndergade bliver udskiftet med en ny asfaltbelægning. Dette arbejde betyder, at Søndergade i en kort periode vil blive spærret.

Der er også godt nyt til cyklisterne. I rundkørslen Århusvej/Bølvadsvej vil de to vejgrene, der i dag ikke har cykelstier blive udvidet med cykelbaner, så cyklister ikke skal føle sig klemt af de andre trafikanter.

Alle de ovennævnte tiltag forventes afsluttes ved udgangen af november 2022.

I 2023 vil belysningsmasterne på parkeringsarealerne i midtbyen blive udskiftet, og der vil derudover løbende blive lavet ny beplantning rundt omkring i midtbyen.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler