21. februar 2024

No logo found

No logo found

Kæmpe banko i Søften til fordel for nyt idrætsanlæg

Søften IF har allerede samlet 1 million kroner sammen til et nyt idrætsanlæg, og man vil gerne forsøge at samle det dobbelte ind, hvilket blandt andet skal ske gennem et stort banko til juni.

Sidste år afholdt man også banko i Søften idrætscenter med 400 deltagende, og i år satser man på, at kunne nå op på 450 deltagere. Der er også masser at komme efter, og allerede nu har man gevinster for over 100.000 kroner.

“Hele overskuddet går til fordel for idrætsanlægget, så vi håber at folk vil støtte op om det, så vi kan få en masse kroner i kassen. I år har vi også ungdomsbanko, og så udvider vi med endnu mere amerikansk lotteri. Målet er et overskud på 70.000 kroner, og det er jeg sikker på vi når”, lyder det fra Thomas Bak, der er med til at arrangere det store bankospil, der foregår 3. juni.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler