1. august 2021

Tæt på Maria Katharina Degn

Om mindre end fire måneder er der kommunalvalg, hvor blandt andre Maria Katharina Degn stiller op for Socialdemokratiet. I de følgende linjer, kan du blive lidt klogere på, hvem hun er, når vi går “tæt på” Maria.

Hvor længe har du boet i 8450?

Jeg er opvokset i Hammel og her jeg har haft hele mit liv. Det er her jeg har været barn, ung og nu voksen. Jeg havde dog lige en meget kort afstikker til Aarhus, da jeg var under uddannelse, men kom hurtigt hjem igen.

Hvad er du mest glad for ved at bo i 8450?

At vi er tæt på alt, man kan hurtigt komme til Aarhus, Randers, Viborg, Silkeborg, Skanderborg. Vi har dejlig natur, og godt handelsliv. Det er her mit liv er, mine børn, mine forældre, mine venner og mit arbejde. Det er her jeg føler mig hjemme, og her jeg føler mig tryg.

Benytter du dig af de lokale kulturtilbud i 8450?

I den grad, særligt er jeg fan af bibliotekerne, der kan jeg altid finde en aktivitet som mine børn kan deltage i og bruge som supplement til ferierne, troldejagt i skoven i efterårsferien er efterhånden fast i kalenderen. Jeg er også vild med at gå til koncerter og foredrag i Hammel. Som barn var jeg vild med åben idræt, og jeg glæder mig til mine egne børn bliver så gamle, at de kan deltage i det. Generelt ALT hvad der sker i bylivet i Hammel, vil jeg gerne lige ned og tjekke lidt ud.

Er du medlem af en forening i 8450?

De steder jeg befinder mig, er også de steder jeg engagerer mig, og jeg er et stort foreningsmenneske. Alt fra, vin, kunst, politik, fagforening osv. Jeg er medlem af Socialdemokratiet i Hammel. Ellers jeg er aktivt medlem af løbeklubben i HGF, og når jeg ikke er skadet, er det her man kan finde mig, så kom endelig og få en løbetur med mig. Men efter jeg har slået mig op på, at jeg kan løbe fra borgmesteren, har jeg været skadet, så man skal passe på med at udfordre ham. Dog skal jeg lige understrege, at i byrådet skal jeg ikke ind og løbe FRA ham, men FOR ham.

Har du et sted i 8450, som betyder noget særligt for dig?

Jeg er specielt glad for Frijsenborg skoven, det er her jeg tager de lange løbeture, det er her jeg stadig kan fare lidt vild, men også altid finde en sti der får mig tilbage til kendte omgivelser.

Har du et godt tip til folk der lige er flyttet til byen eller måske et tip, som alle burde kende til?

Hammel er fuld af gode folk og netværk, som engagerer sig og er aktive for byen, man skal derfor ikke være så bange for, at sige JA til at engagere sig, fordi du kommer til at møde nye mennesker og kan hurtigt blive en del af et stærkt fællesskab. Start på de sociale medier – Hammel info, køb & salg og netværksgrupper som Hammel byen der skrumper, Stafet for livet og senest Natteravne, deltag og se om du ikke bliver hængende.

8450 har jo det meste, men er der noget som du savner?

Hammel mangler et sted, hvor de unge kan være og hænge ud, da jeg var selv var ung i Hammel, havde vi i en kort periode Kaos Caféen, værested i multihallen ved Inside. Hammel mangler tilbud til de unge, der ikke nødvendigvis ønskes at knyttes op af klubtilbud, og sportsaktiviteter. Personligt så mangler jeg en god bager i byen.

Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
overcast clouds
13.4 ° C
14.7 °
12.7 °
83 %
5.3kmh
100 %
søn
18 °
man
19 °
tirs
17 °
ons
19 °
tors
22 °