28. januar 2021

3 Hammelvirksomheder på gazellelisten

I dag er Gazellelisten blevet offentliggjort i Børsen og der er i år 1894 virksomheder der indfrir kriterierne til at være gazelle.

Denne gang er der 3 virksomheder fra Hammel der er udpegede som gazeller. X-Dust ApS, der forhandler centralstøvsugere og som holder til på Sverigesvej er på listen nu for 2. gang, I-Part ApS på Industrivej, der er et projekt- og udviklingshus, med speciale i udvikling og opsætning af tankstationer, og visuel identitet i bygningskonstruktioner er også på listen for 2. gang. Endelig er Jernmanden ApS i Sall på listen for første gang. Jernmanden håndterer alle former for restprodukter inden for jern og metal, sorterer dem og afsætter dem til smelteværker.

Dejligt at der trods coronatider er virksomheder i 8450, der har god vækst. Gazellevirksomhederne er med til at inspirere kommende iværksættere og viser, at man under de rette forudsætninger næsten kan trodse naturlovene i en svær tid.

ByensNyt ønsker de tre gazeller i Hammel stort tillykke.

For at blive gazelle skal virksomheden som minimum omsætte for 1 million kroner eller skabe et bruttoresultat på 0,5 millioner kroner. Man skal derudover have oplevet vækst i omsætning eller bruttoresultat i de mindst fire seneste regnskabsår og den samlede sum skal ende i et plus på bundlinjen. Endelig skal man som minimum have fordoblet omsætningen eller sit bruttoresultatet gennem de sidste fire regnskabsår.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
broken clouds
-0.8 ° C
0 °
-1.7 °
91 %
1.3kmh
82 %
tors
-0 °
fre
-0 °
lør
1 °
søn
3 °
man
-1 °