24. februar 2021

Boligmarkedet er ikke nedlukket i Hammel – nærmest det stik modsatte

2020 blev et fantastisk år for de fleste ejendomsmæglere, og John Frandsen Hammel slog nye rekorder, og gik ud af året med et rekordsalg. 2021 ser ud til at følge trop, og der er ingen tegn på nedgang.

Trods nedlukning og diverse restriktioner, så er der fuld drøn på boligmarkedet i Hammel, og hos John Frandsen i Østergade kan de nærmest ikke følge med.

”Lige nu, har vi nogle ret lange dage, til et godt stykke ud på aftenen, fordi ellers når vi simpelthen ikke i bund. I weekenden havde vi 22 fremvisninger, og vi er allerede et godt stykke over januar sidste år, så der er ingen tegn på afmatning, tværtimod”, lyder det begejstret fra Jacob Laage Andersen, da ByensNyt kigger forbi kontoret i Østergade.

Der er tre mand på arbejde, og det er tydeligt at fornemme, at der er gang i den. Den ene telefonsamtale afløser den anden, og flere boliger bliver, lige som sidste år, solgt i budrunde.

”Om det er fordi, at folk er hjemme og har bedre tid, ved jeg ikke, men vi må bare konstatere, at vi har svært ved at følge med, og det vi får ind på hylderne, det bliver solgt lynhurtigt i langt de fleste tilfælde. Flere endda i budrunde, så på boligmarkedet er der på ingen måder nedlukning, og det virker ikke til, at køberne er bekymret for fremtiden, hvilket jo er positivt”, fastslår Jacob, inden han haster tilbage til telefonen.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
overcast clouds
11.4 ° C
12.8 °
10 °
75 %
3.1kmh
100 %
ons
11 °
tors
11 °
fre
8 °
lør
9 °
søn
9 °