28. januar 2021

Claus glæder sig til at åbne gitteret helt op igen

Det er ikke nemt at være guldsmed i disse dage, hvor det hele er lukket, foreløbigt frem til 17. januar, og hos Hammel Guld-Sølv og Ure går Claus Leth Pedersen rundt, og håber på, at de snart kan komme i gang igen.

Travlheden mellem jul og nytår, hvor folk skulle have byttet gaver var afløst af hygge med barnebarnet derhjemme, og den årlige statusoptælling er også forlængst ordnet, så nu er Claus gået i gang med at trimme butikken, så den står helt skarp til når der igen må komme kunder ind.

“Det er en meget speciel tid lige nu, hvor man ikke rigtig ved, hvad der kommer til at ske, og hvornår vi igen kan komme i gang. Jeg håber da meget på, at det bliver 17. januar, men lad os nu se, hvad der sker. Det var noget specielt at holde fri mellem jul og nytår, hvor vi jo normalt har travlt med at bytte julegaver. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft fri på den tid, men så havde jeg besøg af barnebarnet, og det var jo faktisk også meget hyggeligt”, kommer det med et smil fra Claus.

At kunderne gerne vil handle er der ingen tvivl om, godt illustreret mens ByensNyt er på besøg i butikken, hvor en kunder stikker hovedet ind og spørger til, om der er åbent, hvilket Claus må afvise.

“Jeg har haft flere inde, hvis gitteret ikke har været helt trukket for, der gerne lige ville kigge eller ordnet et ur, så folk er klar og jeg er sikker på, at vi får mere end travlt, når vi igen må åbne. Det så vi også i foråret, hvor kunderne var utroligt flinke til at handle lokalt, hvilket holdt ved resten af året og som gjorde, at 2020 faktisk blev et helt fint år. Mine trofaste kunder har virkelig bakket mig op, og jeg føler mig helt overbevist om, at når gitteret igen kan rulles væk, så bliver det godt igen”, lyder den optimistiske melding fra Claus Leth Pedersen.

Åbner ikke op for salg ved bagdøren

Mens andre butikker forsøger sig med salg gennem døren, på den ene eller anden måde, så har Claus besluttet sig for, at holde helt lukket, da han har svært ved at se for sig, at kunderne skulle kunne beslutte sig uden for alvor at have se varerne og fået kompetent rådgivning.

“Jeg har da overvejet, om jeg skulle forsøge mig med noget salg ved bagdøren, men droppede hurtigt den idé, fordi de ting vi sælger, det er typisk varer, hvor vi rådgiver kunderne inden købet, og man beslutter sig ikke lige for et ur, mens man står i døren. Folk skal kunne se hele udvalget og mærke på det, og det kan de jo ikke, mens de står i døren. Jeg har overvejet, om jeg skal holde værkstedet åbent, fordi det må jeg godt, men nu ser jeg lige tiden an, og fortsætter nedlukningen efter den 17. januar, så har vi en ny situation, som skal overvejes”, siger Claus og tilføjer:

“Jeg har valgt at være positiv og møde ind hver dag, så jeg holder mig i gang og har noget struktur på min dag, og nu står butikken helt skarp og min optælling har aldrig været bedre, så alt er bestemt ikke skidt”

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
broken clouds
-0.8 ° C
0 °
-1.7 °
91 %
1.3kmh
82 %
tors
-0 °
fre
-0 °
lør
1 °
søn
3 °
man
-1 °