24. februar 2021

Hammel Guld og Sølv åbner for reparationer

Mailen og telefonen har ikke stået stille hos Hammel Guld og Sølv siden nedlukningen trådte i kraft. Folk mangler at kunne få repareret deres ure og smykker, så nu har Claus Leth Pedersen åbnet op for sit værksted i Østergade.

Egentligt havde han besluttet sig for, at forblive lukket, indtil at restriktionerne blev lempet, men har altså nu valgt at åbne, så hans trofaste kunder kan få repareret deres ure eller smykker. Og det ser ud til, at der er behov for det.

“Jeg har fået mange henvendelser på, om de kan få ordnet deres ur eller smykke, og da det stadig har lange udsigter i forhold til at åbne op i butikken, så valgte jeg at sige, at så holder værkstedet åbent to dage om ugen. Det er ikke noget, som bliver en god forretning, men det er god kundeservice og jeg er glad for, at kunne hjælpe mine kunder på den her måde”, fortæller Claus Leth Pedersen til ByensNyt, der ved selvsyn kan se, at der er bud efter guldsmeden, der flere gange i interviewet må hen til døren for enten at udlevere eller modtage ure og smykker fra kunder.

Claus forsøgte sig tidligere på året en enkelt gang med salg af smykker via hans facebookside, men fandt hurtigt ud af, at det blev for omstændigt og for megen skriveri frem og tilbage, så den idé gik han hurtigt væk fra igen.

“Så er det forsøgt, men der var for meget arbejde i det, og da dagen var omme havde jeg solgt et enkelt smykke og brugt fem-seks timer på det, så jeg holder mig til værkstedet, og håber på, at vi snart kan åbne op igen”

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
overcast clouds
6.4 ° C
7.8 °
5 °
92 %
2.2kmh
100 %
ons
11 °
tors
10 °
fre
9 °
lør
8 °
søn
7 °