21. april 2021

Niels Peter er kommet godt i gang i Centerkiosken

Efter 31 år stoppede Jan Lyk Eskildsen som indehaver af Centerkiosken i Tema Centret sidst i januar, og i stedet tog Niels Peter Bækhøj-Poulsen over. Han ejer i forvejen Hammel Boghandel, der også er placeret i centret, hvilket gør det nemt for ham, at hjælpe til, hvor der er mest brug for det.

Da ByensNyt var forbi, var det egentlig meningen, at Niels Peter skulle være i boghandlen samt på kontoret, men sygdom i kiosken gjorde, at han måtte skifte “kasket”, og det passer Niels Peter fint, at han kan være lidt over det hele.

“Det er gået forholdsvis fint med at komme i gang med kiosken, blandt andet takket være dygtig personale, der har været her i mange år. Jeg har selv stået i kiosk tidligere, så jeg vidste på forhånd lidt om, hvad det vil sige, hvilket også har været med til at starten er gået rigtig godt. Det er let at gå fra boghandlen og op i kiosken, så på den måde, er det også meget praktisk. Planen er dog, at jeg primært skal være på kontoret, men som i dag, så er jeg klar til at træde til, hvis der er brug for det”, fortæller Niels Peter.

Kiosken har lige fået plastiklåger foran cigaretterne, så man som kunde ikke kan se udvalget, hvilket er indført som lov fra 1. april, og det er ikke kun kunderne der nu har svært ved at se, hvor deres favoritcigaretter er placeret.

Sådan ser cigarethylderne ud nu, hvor alle cigaretter skal være gemt væk.

“Man skal lige vænne sig til, at vi ikke kan se, hvilken hylde cigaretterne er placeret på, og vi må heller ikke skrive det på lågerne, så vi skal lige have udtænkt et system, så vi lidt nemmere kan finde rundt, fordi lige nu er det ikke helt let”, kommer det smilende bag mundbindet fra Niels Peter, der fortæller, at de er gået i gang med at forny en del af sortimentet på slik, og at der løbende kommer nye varianter til.

Der er også godt gang i pakkeudleveringen og mange benytter stadig kiosken til at spille på oddset eller lotto, mens det er slut med Klasselotteriet, der er gået over til onlinesalg.

“Vi har mange pakker for tiden, og kan godt mærke, at der har været en del, der har handlet online, mens butikkerne har været lukket, så det går der en del tid med. Der ud over er vi i gang med at skifte lidt ud i sortimentet, blandt andet på slik, hvor vi er godt i gang med at få nye varianter ind på hylderne. Ved overtagelsen stoppede kiosken også som forhandler af Klasselotteriet, da de fremover kun vil forhandle det over nettet, så den del er væk, men ellers er det meste som det plejer”, siger Niels Peter, inden han må haste tilbage til en kunde, der kommer efter en pakke.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
scattered clouds
7.5 ° C
7.8 °
7.2 °
59 %
4.9kmh
26 %
ons
7 °
tors
10 °
fre
10 °
lør
9 °
søn
11 °