20. april 2024

Pia fra BelFam tænker ud af boksen – sælger tøj via Facebook

Det kan godt være, at butikken ikke må have åben, men det skal ikke forhindre Pia fra BelFam i at sælge tøj, så nu har hun opfundet sit eget koncept der hedder “Skriv og Collect”, som kunderne har taget godt i mod.

Der er ikke meget handelsliv i Østergade i Hammel som der plejer at være, da mange af butikker lige for tiden ikke må have åbent, og en kold januardag, er det lidt småtrist at gå gennem den normalt så travle gade midt i byen. Enkelte har stadig normalt åbent, og så er der dem, der har åbent for afhentning af varer bestilt over nettet. En af dem er BelFam, der dog ikke har en webshoppen, men som bruger Facebook og instagram til at komme i kontakt med sine kunder, som har taget godt i mod det nye tiltag.

“Jeg kunne simpelthen ikke bare sidde og vente på, at vi må åbne igen, så jeg har tænkt ud af boksen, og overvejet, hvad jeg så kunne give mig til. Jeg kom i tanke om “Click and Collect”, men da jeg jo ikke har en webshop, så blev det til “Skriv og Collect”, og det fungerer helt fint. Jeg bliver ikke rig af det, men det holder mig i gang, og mine kunder har fået en mulighed for at købe tøj lokalt, så på den måde giver det god mening”, fortæller Pia fra BelFam, da ByensNyt kigger indenfor torsdag middag.

“Der var en kunde der skrev til mig, at hun havde fortalt sin mand om konceptet, og han havde bare sagt “køb, køb, køb”, så folk vil gerne støtte”, kommer det smilende fra Pia.

Hun savner i den grad at få kunderne tilbage i butikken, og kan konstatere, at nok var det ok at holde lidt uventet fri mellem jul og nytår, men så var det heller ikke bedre.

“Jeg kunne slet ikke sidde stille, så jeg fik lavet status og ryddet op i butikken, og så blev der også slappet af, men jeg havde da klart hellere set, at butikken havde været fyldt med kunder. I den kommende tid, får jeg lavet lidt om, så kunderne kommer tilbage til en butik der er i topform, så det kan de godt glæde sig til. Jeg har talt med flere af dem, og jeg er slet ikke i tvivl om, at der nok skal blive travlt, når vi igen kan slå dørene op, fordi folk er virkelig blevet endnu mere bevidste om at handle lokalt”.

Selvom at BelFam nu får solgt noget af tøjet via nettet, så barsler butikken ikke med en webshop, fordi som Pia siger:

“Det er altså ikke “bare lige” at lave en webshop og holde den ved lige. Det tager tid, og kommer uden tvivl til at tage det meste af dagen for en person, hvilket der ikke er basis for i indtjening. Jeg fortsætter dog med “Skriv og Collect”, for fuld udblæsning”, lyder udmeldingen fra Pia.

Læs også: Stadig muligt at handle lokalt – trods restriktioner

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler