27. februar 2021

CoronaKontakt er blevet taget godt i mod

Favrskov Kommune åbnede for nyligt CoronaKontakt, som er en rådgivningslinje for kommunens borgere i forbindelse med spørgsmål omkring Coronasituationen, og det nye tiltag er kommet godt fra start.

CoronaKontakt er åbent alle hverdage, og her kan man ringe ind, hvis man har spørgsmål, er i tvivl om noget eller bare har brug for et godt råd i den nuværende situation. Kan rådgivningslinje ikke give svar med det samme, bliver det undersøgt i andre dele af kommunen, og efterfølgende bliver borgeren ringet op med svar.

“Vi oplevede at mange, især i den ældre del af befolkningen, var i tvivl om en del ting, hvilket skabte en usikkerhed og bekymring, og som vi håber at CoronaKontakt kan være med til at afhjælpe. Vi kan ikke altid svare på det hele når borgeren ringer ind, men så finder vi svaret efterfølgende og ringer så tilbage. Det synes jeg er god borgerservice, og er helt sikkert med til, at gøre de ældre borgere mere trygge. Der har været en del spørgsmål omkring, hvornår og hvorhenne at man skal vaccineres, og det har vi ikke nogen indflydelse på, men vi kan til gengæld fortælle, at de kan være helt rolige, de skal nok få besked når det er deres tur, enten digitalt eller brev, hvis de ikke har Nem-Id”, fortæller Kommunaldirektør, Jan Kallestrup, til ByensNyt.

Han kan der ud over fortælle, at de får mellem 10-15 henvendelser om dagen, og at spørgsmålene primært går på vaccination og teststeder, men at man også gennem kontakten med borgerne kan få dem beroliget, hvis de har en bekymring, hvilket også har været en af grundende til, at CoronaKontakt blev oprettet. Der er endnu ikke sat en dato på, hvor lang tid at rådgivningslinjen skal fortsætte.

Også hos Ældrerådet i Favrskov er der tilfredshed med, at kommunen nu har oprettet denne service til kommunens borgere.

“Mange ældre har været isoleret i lang tid, og har fået en usikkerhed ind omkring, hvordan de skal forholde sig til de forskellige ting i denne tid. Vi har fået mange henvendelser på dette, og kan mærke at det fylder meget i de ældres dagligdag, og derfor er det også glædeligt, at CoronaKontakt nu er kommet. Det vil uden tvivl kunne dæmpe usikkerheden hos mange, da de lettere kan få svar på deres spørgsmål, så det er et meget positivt tiltag, som Favrskov Kommune er kommet med”, fortæller Erik Bertelsen, der er formand for Ældrerådet i Favrskov.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
clear sky
3.7 ° C
4.4 °
2.8 °
90 %
1.8kmh
2 %
lør
9 °
søn
9 °
man
10 °
tirs
9 °
ons
2 °