I morgen er det sidste tirsdag i måneden, og vanen tro betyder det byrådsmøde i Favrskov Kommune. Præcis som sidste gang, foregår det online via Skype fra klokken 19.00.
Der er hele 21 punkter på dagsordenen, hvoraf flere omhandler Hammel. Blandt andet skal der snakkes om kunstgræsbaner og miljøkrav hertil, hvilket gør sig gældende for banen i Hammel. Her ud over er der en anlægsbevilling til en ny salthal i Hammel på programmet, der forventes i udbud i til marts. Hallen er projekteret til 550 kvm og skal placeres, hvor den nuværende genbrugsplads ligger. Den bliver til gengæld flyttet til Italiensvej.
Se hele dagsordenen på Favrskov Kommunes hjemmeside