1. august 2021

Sommer i Hammel: Guldsmeden skal til Italien til august

Der er sol og sommer, og temperaturen nærmer sig hastigt noget der minder om det sydlige Europa, og mens mange nyder det gode vejr, så passer Claus Leth sin butik i Østergade, mens han i stedet drager syd på til august.

Der er ingen grund til at drage syd på i disse dage, hvis det primært er for varmens skyld, for en begyndende hedebølge har ramt Danmark, og den må Claus Leth spejde efter indefra sin guldsmedsforretning, mens personalet er sendt på ferie.

“Jeg går meget op i, at mine ansatte kan få ferie når det passer sammen med deres familier, så derfor er det primært mig der passer butikken i juli, og når vi så kommer ind i august, tager jeg sammen med min kone til Italien. Vi tager det samme sted hen år efter år, og glæder os til det hver gang”, fortæller Claus Leth, der ejer Hammel Guld og Sølv, til ByensNyt.

Sommerferien er for alvor gået i gang, hvilket kan mærkes på kundetilstrømningen, der er gået en anelse ned, men butikken holder åbent som normalt hele juli.

“Vi holder åbent som vi plejer hele juli, det synes jeg er vigtigt i forhold til de kunder der kommer ned i Østergade, ikke kommer til lukkede døre. Jeg kan dog sagtens forstå dem, der kun er sig selv i forretningen, at de holder ferielukket, men vi kan få det til at hænge sammen, heldigvis”

Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
overcast clouds
13.4 ° C
14.7 °
12.7 °
83 %
5.3kmh
100 %
søn
18 °
man
19 °
tirs
17 °
ons
19 °
tors
22 °