1. august 2021

Udsalgsstart byder på oplevelser for hele familien

På fredag starter udsalget i Hammels butikker, og Hammel Handel har sat alle sejl til, så udsalget blivet skudt i gang på bedste vis. Der bliver noget for enhver, og med udsigt til godt vejr, er der lagt op til en festlig start på weekenden.

Byens butikker åbner som sædvanlig klokken 10, og fra klokken 16 er der mulighed for at komme og bygge sin egen drage til at flyve med i drageværkstedet, hvor det er gratis at være med. Fra klokken 17 er der musik i Østergade, leveret af Kim og Birger, og der bliver selvfølgelig også mulighed for at nyde en pølse og en øl i hyggelige rammer.

“Drageværkstedet er tiltænkt til de yngre, og der er kyndig vejledning i, hvordan man laver en god drage. Det er fra klokken 16-19. Vi har lokket Johns Bodega på gaden med fadøl, så bliver der cafémiljø gennem Østergade, hvor jeg har hørt, at andre butikker også rykker ud på gaden, så der skal nok blive en god og hyggelig stemning”, lyder det fra Allan Bo Andresen, der er Eventkoordinator for Hammel Handel.

Klokken 19 kommer aftenens højdepunkt, hvor flere af byens tøjbutikker er gået sammen om at lave et modeshow ned gennem Østergade, og herefter er der igen mulighed for at komme ud i butikkerne og gøre en god handel indtil klokken 21.

“Mange af byens tøjbutikker synes det kunne være sjovt og festligt at lave modeshow, så det har vi linet op til, og det bliver en god måde at starte udsalget på. Vejret ser jo også ud til at være med os, så jeg håber at mange vil bruge deres fredag aften i Østergade, og bakke op om den lokale handel”, siger Allan Bo.

Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
overcast clouds
13.4 ° C
14.7 °
12.7 °
83 %
5.3kmh
100 %
søn
18 °
man
19 °
tirs
17 °
ons
19 °
tors
22 °