26. juni 2022

6. dec: Vi rydder op og får sendt julekort

December er en travl måned for mange erhvervsdrivende, men for Home i Hammel er det mere en tid, hvor der bliver samlet lidt op på løse ender, og sendt julekort ud til både købere og sælgere fra året der snart er gået.

Home I Hammel fik nye folk på kontoret ved årsskiftet, blandt andet Jakob Kyhl, der er butikschef, og han kan fortælle, at der har været nok at se til i 2020, og at det nu er tid til at få lukket de sidste handler, ryddet lidt op og lagt budget, så man er klar til et nyt år lige om lidt.

“2020 har for os været et godt år, men også et år, hvor vi har skulle starte lidt fra scratch og bygge op, men jeg synes vi er kommet fint med, og fra at det så lidt sort ud i marts med Corona, så gik det til at vi faktisk har haft nok at lave. Nu skal vi have lagt budget for det kommende år, ryddet lidt op, og få styr på de sidste løse ender, inden vi kan holde lidt julefri. December er på den måde ikke en højtid for os, salgsmæssigt, men det er også rart at tid til det, man måske ikke når, når der er travlt”, fortæller Jakob Kyhl, der ikke har de store traditioner i forbindelse med julen, men han plejer dog at sende julekort til købere og sælgere fra det snart forgangne år.

“Jeg skal lige have sat mig ned, og skrevet til både vores købere og sælgere, så de får en lille julehilsen fra Home. Det plejer jeg altid at gøre, så det er vel blevet til en tradition. Det er en god måde at slutte året af på, hvor man lige stopper lidt op, og reflekterer over, hvordan året egentligt er gået, så det skal der også være tid til”.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler