20. august 2022

Bliv betjent af en “senegalesisk” optiker i Nyt Syn

Torsdag afholder Hammel Handel et nyt event som de kalder for “Verdenskortet”, hvor butikker og caféer er lavet om til forskellige lande i verden, og hos Nyt Syn Brilleriet kommer man til Senegal, hvis man kigger forbi butikken mellem 10-21.

Butikker og caféer i Hammel har lagt sig i selen for at give byens borgere en oplevelse ud over det sædvanlige, og kreativiteten har været stor i forhold til, hvilke lande man kan besøge. Hos Nyt Syn Brilleriet i Østergade holder Lise Reese og hendes personale til, og de har valgt Senegal som “deres” land.

“Hos os kan man både gøre en god gerning, få smagsoplevelser og såmænd også vinde en brille til en værdi af 10.000 kroner. Vi synes det er et fantastisk event, som vi selvfølgelig bakker op om, så vi kan få Hammel på verdenskortet, og vi har valgt Senegal som “vores” land”, fortæller Lise Reese, og fortæller videre omkring, hvad det er for en god gerning man kan gøre i dag.

“Der er utrolig mange i blandt andet Senegal der er svagtseende og samtidig er der stor mangel på briller, så jeg håber at mange, både voksne og børn vil komme forbi med deres gamle briller, som vi så kan sende videre. Når man så er kommet ind i butikken, så kan man jo også deltage i konkurrencen, få en forfriskning, og en god snak med “vores optikere fra Senegal” omkring ens øjne og syn”

Butikkerne i Hammel har åben fra 10-21 i dagens anledning.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler