15. juni 2024

Endnu et elevhold har taget afsked med FUS

I lørdags blev der sagt farvel til elevholdet på Frijsenborg Efterskole, og fredag stod den på gåtur, krammerunde og hygge til den helt store guldmedalje, inden forældrene dukkede op lørdag formiddag.

Det har været et begivenhedsrigt år for efterskolen, som blandt andet har stået på en masse ombygning, hvor der er kommet en ny elevfløj til, ny og større foredragssal samt lokaler til møder og forberedelse. Således kan skolen nu rumme 100 elever mod tidligere 91.

Skolens elever har også været på flere ture, både introtur i starten af skoleåret, skitur til Norge og i sidste uge blev der sluttet af med lejrtur til Trollhytten. Der har også været grundlovsmøde på Himmelbjerget, og så vil eleverne nok også huske tilbage på koncerten med Niclas Sahl i maj. En koncert, som eleverne selv havde samlet ind til via en innovationsuge tilbage i marts, hvor de tilbød diverse ydelser til byens virksomheder og private borgere samt en storstilet onlineauktion med masser af flotte ting der kunne bydes på.

Der ud over har der også været Syng, Spis og Snak arrangementer, fodboldkamp mod HGF og meget, meget mere på et helt coronafrit skoleår.

Frijsenborg Efterskole er dog ikke helt gået på sommerferie endnu, da man i denne uge har det årlige Sommerhøre Kursus for mulige kommende elever.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler