Tirsdag d. 1. marts er alle sangglade igen inviteret til en times fællessang i kulturhusets Fællessal.
Første tirsdag i måneden indbydes til fællessang i InSide kl. 10-11, og der plejer at være fuldt hus. Korleder Vibeke Hansen sidder ved klaveret og styrer deltagerne igennem såvel nye som kendte sange i højskolesangbogen.
InSide fik, med et tilskud fra Sparekassen Kronjylland, indkøbt 100 eksemplarer af den nye højskolesangbog i efteråret 2020, men det er ikke blevet til så mange sangformiddage, som ønsket siden da på grund af corona.
”Vi glæder os til at huset igen lægger hus til samvær og hygge omkring fællessang og er klar til at lade døren til foyeren stå åben, så hele huset får glæde af sangen”, siger InSides daglige leder, Lene Bjarke Skov.
Hun fortæller, at Fællessang i InSide er for alle, og at der hverken kræves tilmelding eller en smuk sangstemme for at deltage.
