12. april 2024

Favrskov Revyen indtager InSide

Favrskov Revyen har netop spillet for fulde huse i Hadsten med hele fire forestillinger der alle var udsolgte, og nu kan folk i Hammel så også få revyoplevelsen i Kulturhus InSide, når revyholdet gæster byen den 12. april.

Der var flotte anmeldelser og begejstrede publikummer, da Favrskov Revyen spillede for fulde huse i slutningen af marts i Kulturhus Sløjfen, og fik man ikke billet dengang, så kan man nu, dog i en forkortet forestilling, få oplevelsen af revy i InSide. Det er Café Inside, der, i samarbejde med Favrskov Revyen, har stablet forestillingen på benene den 12. april, hvor der startes med tapas, efterfulgt af revy i godt 45 minutter, hvorefter der serveres kaffe og kage.

Favrskov Revyen har både numre omkring lokale emner, men tager også emner op, der vedrører hele Danmark, blandt andet tronskiftet og landspolitiske emner. Så man får en god blandet landhandel i ægte revystil med lokale skuespillere, der gennem flere år har stået på de skrå brædder og nok skal få hele salen til at grine og klappe med.

Billetter til forestillingen kan købes lige her.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler