28. oktober 2021

Hammel Handel søger ny julemand

Har du en julemand gemt i dig, så er det måske dig, der bliver den nye julemand i Hammel. I hvert fald er Hammel Handel lige nu på jagt efter en afløser for den hidtidige julemand, som har valgt at gå på pension i dette hverv.

Julemanden i Hammel er naturligvis med til juletræstænding den 19. november, og spreder derudover hygge og julestemning i midtbyen i Hammel om lørdagen i december. Der var faktisk en, der spurgte ind til tjansen som julemand tidligere på året, men på det tidspunkt vidste Hammel Handel ikke, at de kom til at stå med en ledig stilling.

“Der var en til Rasmus Klump centimetermaraton der spurgte mig, om Hammel Handel manglede en julemand, men på det tidspunkt gjorde vi ikke, så hvis nogen ved, hvem det kunne være, så må de jo meget gerne prikke ham på skuldren, så vi kan få snakket sammen. Man kunne også sagtens forestille sig, at der var to personer der delte opgaven imellem sig, så man ikke var bundet af, at skulle være tilstede alle lørdage i juleperioden”, siger Allan Bo Andresen, som er koordinator for Hammel Handels aktiviteter.

Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
scattered clouds
11 ° C
11.7 °
10.5 °
86 %
5.4kmh
37 %
tors
11 °
fre
14 °
lør
13 °
søn
13 °
man
12 °