26. maj 2022

Masser af muligheder i weekenden i Hammel

Weekenden står for døren, og har man ikke lige nogen planer på stående fod, så behøver man bestemt ikke at komme til at kede sig, da der er masser af aktivitet i Hammel hen over weekenden.

I aften kan man gæste Fotorama, hvor de viser “Doctor Strange 2” klokken 19.30, hvilket også gør sig gældende både lørdag og søndag. Krummerne 2vises lørdag og søndag klokken 15.

I morgen lørdag er der også Majmarked i Østergade, hvor diverse kræmmere sælger ud af guldet, mens butikkerne bugner af gode tilbud og holder åbent frem til klokken 15. Østergade er spærret af for biler fra klokken 8 og frem til klokken 15.

I Kulturhuset InSide er der Café Repair InSide fra 10-12, hvor man kan komme forbi og få fixet diverse ting, der trænger til en kærlig hånd. Se mere på InSides facebookside.

Lørdag og søndag er der hele fire konfirmationer fra Hammel Kirke, så vil man have et blik af de glade konfirmander, så er der også rig mulighed for det.

Trænger man til at få strukket benene, så kan redaktionen anbefale en tur på Hjertestien i Frijsenborg Skoven. Den tur kan du læse mere om her: Snup en tur på Hjertestien

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler