20. august 2022

Mobile teststationer fortsætter i Hammel og Hadsten

Teststationerne i Hammel og Hadsten forlænges med to uger. Stationen i Hammel får mulighed for at teste børn under 12 år. 

Der er stor søgning til de mobile teststationer i Favrskov. De fleste dage har der været fuldt booket, og derfor bliver teststationerne i Hammel og Hadsten forlænget, så man kan blive testet i de to byer fra lørdag 23. januar til søndag 7. februar.

Som noget nyt vil der i Hammel også være mulighed for at teste børn under 12 år. På stationen i Hadsten skal man fortsat være fyldt 12 år for at blive testet, idet personalet her ikke er uddannet til at teste børn under 12 år. Der kan testes 225 personer i hver by pr. dag.

Tiderne kan allerede nu bookes på coronaprover.dk.
 

Covid-19-test i Favrskov Kommune 23. januar – 7 februar. Alle dage kl. 9-16.

  • Hadsten Kultur- og Idrætscenter, Hadbjergvej 12, 8370 Hadsten
  • Hammel Idrætscenter, Thorsvej 4, 8450 Hammel
    • Der kan i Hammel også testes børn under 12 år
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler