21. september 2021

Nye muligheder på genbrugspladsen der åbner 29. juli

Den nye genbrugsplads i Hammel der ligger på hjørnet af Englandsvej og Italiensvej, åbner om godt en uge, og her vil brugerne opleve nye muligheder og lettere adgang til at komme af med affaldet. Den nuværende plads lukker den 26. juli.

Den 12.000 kvadratmeter store genbrugsplads, der ligger på hjørnet af Englandsvej og Italiensvej, byder blandt andet på nedsænkede containere, udvidet åbningstid og mu- lighed for at give brugbare ting videre til andre.

“Vi vil gerne gøre det nemt og hurtigt for vores kunder at sortere og aflevere deres affald. Derfor lever indretningen på den nye plads i langt højere grad op til nutidens krav til sortering og brugervenlighed. Der vil blandt andet være nedsænkede containere, si- loer til de tunge affaldstyper og et moderne anlæg til aflevering af miljøfarligt affald”, fortæller Lone Bejder, projekt- og udviklingschef i Favrskov Forsyning i en pressemeddelelse.

Længere åbningstider

Det bliver ikke blot lettere at komme af med sit affald, nu bliver der også mere tid til det, da åbningstiderne bliver udvidet, primært som selvbetjening.

“Vi har lyttet til vores kunders ønsker om flere åbningsdage og mere fleksibilitet i forhold til åbningstiderne. Derfor udvider vi med mandag, så den nye plads er åben alle ugens dage. Derudover vil der senere blive mulighed for at benytte genbrugspladsen med selvbetjent adgang uden for den bemandede åbningstid”, siger Lone Bejder.

Der ud over indrettes der også en ny hal, der kommer til at hedde “Gi´ og Ta´”, hvor man kan aflevere brugbare ting, der kan glæde andre, og man får derved også selv mulighed for at finde genbrugsguld. Hallen er dog først klar til brug sidst i august.

Foto: Favrskov Forsyning

Åbningsfest i slutningen af august

Selvom at genbrugspladsen åbner 29. juli, så bliver det først markeret med festligheder i slutningen af august, så langt de fleste er hjemme igen efter sommerferien. Her vil der blive flere forskellige tiltag fordelt over en lille uges tid.

“Vi glæder os rigtig meget til at byde vores kunder velkommen i de nye omgivelser. Og det vil vi markere med forskellige arrangementer fra den 23.-29. august. Der vil blandt være præsentation af vores nye sorteringsordning i 2023, åbning af genbrugshal og upcycling-workshop med Hammel billedskole”. 

Fakta: 

  • Følg med i byggeriet af den nye genbrugsplads på favrskovforsyning.dk/ny- genbrugsplads 
  • Den nye genbrugsplads åbner 29. juli 
  • Den ”gamle” genbrugsplads holder lukket 26., 27., 28. juli. 
  • Den nye genbrugsplads bliver 3000 kvm større end den gamle. 
  • Se åbningstider på genbrugspladser på favrskovforsyning.dk 
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
overcast clouds
12.8 ° C
13.7 °
12 °
83 %
6kmh
100 %
tirs
13 °
ons
18 °
tors
14 °
fre
14 °
lør
16 °