22. september 2021

Rasmus Klump centimetermaraton på lørdag i Østergade

Så er der igen Rasmus Klump centimetermaraton i Østergade i Hammel. Det er på lørdag, og er for børn i alderen 2-10 samt deres forældre eller bedsteforældre.

Løbet skydes i gang klokken 11, men afhentning af løbsposer og startnumre starter klokken 09.30. Klokken 10.45 er der fælles opvarmning, så man er klar til start et kvarter senere. Ruten er på 42.195 centimeter, og giver dermed børnene mulighed for, at løbe deres helt egen børnemaraton.

Det er Børneulykkesfonden der arrangerer løbet og de skriver følgende omkring løbet på deres hjemmeside:

“Børn skal kunne lege og bevæge sig, hvor end de færdes. Meningen med Børneulykkesfondens Centimeter Maraton er at inspirere børn og forældre til en hverdag med mere bevægelse og fysisk aktivitet ved at gøre løb til noget sjovt og spændende at deltage i, hvor alle kommer hjem med en god oplevelse. I dag bliver mange børn ikke motorisk udfordrede i hverdagen, og dette har resulteret i stigende tendenser som overvægt, inaktivitet og usunde vaner”.

Rasmus Klump er naturligvis også til stede, og det bliver muligt at fået taget et billede sammen med ham. Der er også forskellige konkurrencer, udklædningsværksted og meget mere.

Husk at købe billet på forhånd, som koster mellem 100-120 kroner

Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler

Vejret i 8450

Hammel
overcast clouds
11 ° C
12.9 °
10.1 °
89 %
5kmh
100 %
ons
18 °
tors
14 °
fre
14 °
lør
17 °
søn
11 °