9. august 2022

Sankthansbål i 8450 Hammel

I aften er det Sankthansaften, og traditionen tro tændes der bål og heksen sendes til Bloksbjerg flere steder i 8450 Hammel. På ByensNyt har vi fundet et par arrangementer, hvor der er åben for alle.

I Voldby holder Voldby Beboerforening Sankthans ved boldbanen fra klokken 20.00. Foreningen skriver, at der bydes på øl og bålvand.

I Hammel afholder Sct. Georgs Gildet traditionen tro Sankthans ved Møllevangen, også kaldet Engedal. Det starter klokken 18, hvor der er mulighed for at købe drikkevarer, kage og pølser samt snobrødsbagning for børn. Der opfordres til, at man tager borde og stole med. Klokken 18.30 er der musikalsk underholding ved Hans Brun, som også indebærer fællessang. Klokken 19.30 tændes bålet, og der er båltale ved Alex Hilton.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler