20. august 2022

Slut med vaccinationer på Skaghøj

Er man endnu ikke blevet vaccineret mod Corona, og ønsker dette, så skal man fra i dag ud af kommunen for at blive det, da vaccinationscenteret på Skaghøj lukker.

Den hurtige beslutning om at lukke for vaccinationer på Skaghøj skyldes, at Favrskov Kommune skal i gang med at gøre det tidligere plejehjem klar til eventuelle flygtninge fra Ukraine.

Borgere, der har booket tid til covid-19-vaccination i Hammel efter i dag, bliver ringet op, så der kan findes en ny tid til vaccination. Andre borgere, der ønsker at blive vaccineret mod covid-19, henvises til at benytte Vaccination Hornslet eller et andet vaccinationssted efter eget ønske, skriver Favrskov Kommune på deres facebookside.

Se en liste over vaccinationssteder og åbningstider på Region Midtjyllands hjemmeside: https://www.rm.dk/…/vaccination-mod…/vaccinationssteder/

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler